Op og ned med K/S-markedet

Kommanditselskaber – eller K/Ser – fik et dårligt ry med finanskrisen og den efterfølgende nedtur for ejendomsmarkedet, der dengang var det foretrukne investeringsområde for K/Ser. Nu er de tilbage for fuld kraft som solcelleinvesteringer. Af flere grunde. Bliv klogere på K/S-markedet her.

Illustration: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Hvorfor investeres der gennem kommandit­selskaber?

Det særlige ved kommanditselskaber (KSer) er, at de ikke er selvstændige skatte­subjekter. Dermed kan afskrivninger på aktiver, renteudgifter og driftsunderskud fratrækkes i den enkelte deltagers skatteregnskab. Med meget store afskrivninger som på solcelleanlæg opnår man dermed skattemæssige underskud, der kan fratrækkes i ens skattepligtige indkomst. Det særlige ved solcelleanlæg er, at de kan opnå lukrative, garanterede afregningspriser for strømmen i udlandet. Anlægget er desuden værdiløst efter 20 år, så der kommer ikke noget skattesmæk i form af genvundne afskrivninger – i modsætning til ved salget af en ejendom efter 20 år.

Hvad er et kommanditselskab?

Kommanditselskaber forkortes KSer og går langt tilbage i historie. De opstod oprindeligt som en selskabsform, der gav mulighed for opdeling af hæftelsesansvar, idet kommandisterne kun hæfter for deres eget indskud. Selskaberne blev for alvor udbredt herhjemme blandt private investorer i forbindelse med skibsanparter i 1970erne og blev siden et hit inden for investeringer i erhvervsejendomme. Finanskrisen var hård ved ejendomsinvesteringerne, og derfor har udbyderne i stedet kastet sig over vedvarende energi med forskellige former for statsstøtte. Først vindmøller, men nu især solcelleanlæg i udlandet.

Hvorfor er skattefidusen lovlig?

En investering i et solcelleanlæg via et kommanditselskab anses for at være en erhvervsmæssig investering, hvor den skattepligtige indkomst opgøres efter de regler, der gælder for almindelig erhvervsvirksomhed. Der sondres ikke skattemæssigt mellem investeringer her i landet og investeringer i udlandet. Solcelleanlæg regnes for driftsmidler, der kan afskrives med 25 procent årligt efter saldometoden. Skattefidusen er derfor fuldt ud lovlig.

Hvor store skatterabatter er der tale om?

Der investeres ofte i solcelleanlæg til omkring 20 millioner kroner. Det giver ret til at afskrive fem millioner kroner det første år. Hvis indtjeningen fra driften af anlægget er på en million kroner efter rentebetalinger, vil kommanditselskabet få et samlet skattemæssigt underskud på fire millioner kroner det første år som følge af den store af­skrivning.

De ti investorer i kommandit­selskabet kan bruge det skattemæssige underskud til hver at fradrage 400.000 kroner i anden skattepligtig indkomst. Det batter virkelig for personer, der betaler meget topskat og dermed beskattes med 52,2 procent af deres årlige indkomst over 421.000 kroner. Hvis investors indkomst kan rumme fradrag inden for den højeste marignalbeskatning, er værdien af skattefradraget 52,2 procent af 400.000 kroner – altså 208.800 kroner.

Hvorfor har Skat ikke et overblik?

Det er først fra 2009 og frem, at kommandit­selskaber er begyndt at investere i solcelleanlæg. Indtil da var selve anlæggene ganske enkelt for dyre.

Berlingske har bedt om en samlet opgørelse over afskrivningerne, der er foretaget på udenlandske sol­celleanlæg, men Skat har i første omgang ment, at det er for stort et arbejde. Afskrivninger for solceller følger de almindelige afskrivningsregler for vedvarende energi, og der findes derfor ikke specifikke opgørelser for det samlede antal investeringer, der foretages i solcelleanlæg, eller i hvilke lande de foretages.

Skal selskaberne aldrig betale skat i Danmark?

Hvis alt går godt med solcelleprojekterne, så begynder kommanditselskaberne at give overskud efter fem til seks år, når de største afskrivninger er foretaget, og renteudgifterne er blevet lidt lavere. Der skal dog også betales skat i det land, hvor solanlægget står – som typisk er Italien eller Tyskland.

Alt efter hvordan investeringerne er struktureret, kan den danske stat begynde at få skatteindtægter fra overskud efter fem til seks år. Det varierer dog fra projekt til projekt, om der er budgetteret med, at det nogensinde skal blive skattepositivt for Danmark. Foreløbigt er konstruktionen dog så ung, at det reelt endnu ikke vides, i hvilken grad Danmark på et senere tidspunkt får skatteindtægter.