Op og ned i solcelle-sagen

Berlingske Business har afdækket solcellesagen, som gav klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en næse. Her får du et overblik over sagen.

Solceller har været tænkt aktivt ind i dansk energipolitik siden 1990'erne, men markedet er eksploderet de seneste halvandet år, fordi solcellerne er faldet markant i pris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Sagen kort

Solceller har været tænkt aktivt ind i dansk energipolitik siden 1990'erne, men markedet er eksploderet de seneste halvandet år, fordi solcellerne er faldet markant i pris. Hvad der burde være en god nyhed - billigere solenergi - er blevet en stor hovedpine for klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Sagen har kostet staten milliarder og virksomheder livet. Den 30. maj 2013 fik ministeren en "næse" af et enigt Klima- og Energiudvalg for sin håndtering af solcellesagen. Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget solcelleloven.

§ Hvorfor er det danske solcellemarked pludselig løbet løbsk?

Hovedårsagen er, at prisen på selve solcellepanelerne er faldet markant, samtidig med at staten har lavet en lukrativ støtteordning, som skulle give private incitament til at sætte solceller op. Det medførte et sandt boom i antallet af private solcelleanlæg sidste år, der gik fra under 5.000 i begyndelsen af 2012 til mere end 70.000 anlæg ved årets udgang. Da forligskredsen ændrede solcelleloven i slutningen af 2012 for at bremse den voldsomme udbygning, åbnede man i stedet nye huller for kæmpeanlæg på landjorden og på tage af erhvervsbygninger.

§ Hvordan opstod de mange huller i lovgivningen?

Det enkle svar er lovsjusk. Som afdækket i Berlingske i juni 2013 var energiminister Martin Lidegaard (R) advaret om farerne for en markant udbygning af store solcelleanlæg, men han overså i første omgang advarslerne. Sagen tyder også på, at kommunikationen mellem Energistyrelsen og departementet i ministeriet lader meget tilbage at ønske. Ministeriet har kulegravet, hvordan afgørende indberetninger fra elnetselskaberne om omfanget af udbygningen af solceller på tag kunne ligge i Energistyrelsen en hel uge, før de fandt vej til ministerens bord. Departementschef Thomas Egebo har siden irettesat Energistyrelsens direktør Ib Larsen og ændret en række interne procedurer, men både embedsmænd og ministeren beholder indtil videre deres job.

§ Hvorfor har minister Martin Lidegaard kun fået en »næse«, mens han beholder sin taburet?

Oppositionen lugtede blod og har brugt så voldsom en retorik over for Lidegaard, at den var parat til at vælte ministeren. Men Enhedslisten har de afgørende stemmer, og partiet har fredet ministeren. Regeringens støtteparti er glad for Lidegaards grønne profil, og Lidegaard er i Enhedslistens øjne en bedre minister på posten end de umiddelbare alternativer.

§ Hvorfor vil statsrevisorerne granske Energiministeriet?

Statsrevisorerne har til opgave at overvåge, om skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet. Solcellesagen har givet en utilsigtet udbygning af solceller for milliarder, og det er derfor oplagt, at statsrevisorerne beder Rigsrevisionen granske, hvordan det helt præcis kunne gå så galt.

§ Er solcellesagen endeligt lukket, nu hvor loven er vedtaget fredag 28. juni 2013?

Vedtagelsen af loven har sat et punktum i sagen, men den slutter ikke her. Det er stadig ganske uvist, om den politisk fastsatte grænse på 800 MW solenergi i 2020 allerede bliver brudt i år, og så skal forligsparterne igen på hårdt arbejde med at finde finansiering til den utilsigtede udbygning af solceller. Der kan også fortsat vise sig nye huller i lovgivningen, som hverken Energistyrelsen eller andre i ministeriet har opdaget.

Dokumentation

Alle notater om konsekvenserne af Martin Lidegaards politiske slingrekurs er tilgængelige på www.business.dk/solcellesagen.