Onlinesupermarkeder lukker på stribe – nu har den største begravet stridsøksen med fagbevægelsen
Danmarks største onlinesupermarked lover, at varerne ikke bliver dyrere, efter virksomheden har sluttet fred med 3F efter årelang strid.

Danmarks største onlinesupermarked lover, at varerne ikke bliver dyrere, efter virksomheden har sluttet fred med 3F efter årelang strid.

To år med demonstrationer i flere byer, kritik af urimelige arbejdsforhold og hårdt pres fra fagforeningen 3F. Så meget skulle der til, før onlinesupermarkedet Nemlig.com tegnede overenskomst på vegne af sine chauffører.
»Det er i sandhed en historisk dag,« var ordene fra Stefan Plenge, administrerende direktør hos Nemlig.com, da han mandag kunne lukke en årelang og dramatisk konflikt med fagbevægelsen.