Online teenageværelse i krise

Det internetbaserede værested Habbo har tidligere har indtaget en 9. over de højest vurderede iværksættervirksomheder. Nu er topchefen gået, og to ud af tre er fyret.

Læs mere
Fold sammen

Det populære og kendte virtuelle univers Habbo og virksomheden bagved, Sulake, er i krise. Tidligere har der ellers været stærke udmeldinger fra virksomheden, der har ni millioner unikke besøgende om måneden.

- 2010 var på mange måder et rekordår for Habbo Hotel. Vi fejrede ikke kun et tiårs jubilæum, men vores brugerbase, salg og indtjening fortsatte med at øges, sagde Timo Soininen, tidligere CEO i Sulake.

Problemerne har siden da hobet sig op for platformen, der lader brugerne dyste og kommunikere med hinanden i et virtuelt univers.

Dyr deroute

Nedturen startede med en afsløring af, at pædofile kunne benytte Habbo til at komme i kontakt med de mange børn og unge, der bruger platformens chatrum. Her lå der også meddelelser til børn af en meget pervers karakter.

Den engelske Channel 4, der stod bag afsløringen kunne i juni sidste år meddele, at Tesco og WH Smith har trukket gavekort til Habbo tilbage og stoppet samarbejdet.
Samtidig annoncerede Balderton Capital, der havde 13 procent af ejerandelen i virksomheden Sulake, via BBC, at de trak deres investeringer ud som følge af beskyldningerne.

Nu har virksomheden sagt farvel til to ud tre af medarbejdere, lukket afdelinger i udlandet og nedjusteret forventningerne til fremtiden gevaldigt. Nu takker den seneste CEO, Paul LaFontaine, også farvel. Det skriver sitet Articstartup.

260 millioner benytter den populære platform, der er oversat til 11 sprog og har brugere i over 150 lande.