»Onde IT-imperier« i søgelyset

To af IT-verdenens giganter - Microsoft og Google - kæmper for at vise, at de slet ikke er så store, som alle går og tror. Konkurrencemyndighederne viser nemlig stadig større interesse for selskaberne, som er bange for at få påbud om at gøre tingene på en helt bestemt måde.

Foto: Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stik mod al umiddelbar fornuft har to af verdens største IT-firmaer - Microsoft og Google - kastet sig ud i en kamp for at få deres markedsandele ned.

De er nemlig hunderædde for, at stedse mere glubske konkurrencemyndigheder skal slå til og udskrive gigantiske bøder - og endnu værre: stille meget konkrete krav til deres produkter.

De bedste vinder

»Ondskabens imperium« er IT-giganten Microsoft hånligt blevet kaldt af sine argeste kritikere, der mener at verdens største softwareproducent med Windows, Office-kontorpakken og Internet Explorer som våben havde sat sig på folks computere og ikke ville lukke nogen andre ind.

Men Microsoft har fået - og taget - sine tæsk og forstået, at der i dag er en meget lille forståelse for, at samme firma skal sidde på det hele. Samtidig er der kommet langt flere alternativer, også i god kvalitet, til Microsofts kærneprodukter, hvorfor det gælder om fortsat at være bedst ved at have de bedste programmer med de lækreste funktioner, samtidig med at der skal solide kroge i det Internet-marked, som står for større og større indtægter. Derfor lancerede Microsoft for et par uger siden sin nye søgemaskine Bing i håbet om at ramme Google lige i hjertekulen.

Hed ånde i nakken

Søgegiganten Google, som i de mange år, siden Larry Page og Sergey Brin startede selskabet i en garage i 1998, var alles kæledægge og stadig er utroligt populær, fordi stort set alle tjenesterne er gratis, mærker imidlertid den hede ånde i nakken.

Hele tre forhold undersøges nu samtidig af de amerikanske konkurrencemyndigheder, der kan se, hvordan Google-puslespillet brik for brik bliver lagt og et nyt imperium bygget op.

Senere kommer turen - måske - til Apple, mener flere iagttagere. De nordiske forbrugerombudsmænd er således i haserne på Apple, hvis musikafspillere og computere uomtvisteligt har et design, der slår de nærmeste konkurrenter med flere meter, men som har en evne til samtidig at væve sine initiativer så tæt sammen, at forbrugeren er låst. Køb af musik via Apples iTunes-netbutik er et eksempel. Netbutikken spiller tæt sammen med computerprogrammet af samme navn, som igen spiller tæt sammen med iPod-musikafspillerne - og gør det til en kamp for musikkøberen at få frigjort musikken, så den kan aflyttes hvor som helst og ikke kun på Apple-udstyr.

Flere klager over konkurrenterne

I Europa har EU siden milliardbøden til Microsoft i 2004 slået stedse hårdere ned på monopoler, og med præsident Barack Obamas indtog har også de amerikanske konkurrencemyndigheder meldt en hårdere linie ud. Der er også faldet betragtelige bøder - senest fik computerchipproducenten EUs største nogen sinde på nærved otte milliarder kroner for direkte at bestikke PC-fabrikanterne til ikke at bruge konkurrenten AMDs chips.

Signalerne om, at man ikke vil finde sig i firmaer, som udnytter deres markedsposition til at holde konkurrenter ude, er blevet forstået, og langt flere konkurrenter melder nu faktisk til myndighederne, hvis de føler sig kuet.

Slet ikke så store

Både Google og Microsoft har derfor nu ifølge kritikere travlt med at forsøge at vise, at de slet ikke har så store markedsandele, som de tilskrives.

Den europæiske brancheforening European Committee for Interoperable Systems (ECIS), som nu er blevet tredjepart i EUs seneste sag mod Microsoft (om sammenvævningen af Internet Explorer med Windows), hævder, at Microsoft snyder med sin markedsandel ved at påstå, at brugen af Internet-programmet Internet Explorer er faldet fra 85 procent for fire år siden til nu under 55 procent. Bag ECIS står en række store IT- og teleselskaber som Adobe, Corel, IBM, Nokia, Opera, Oracle, RealNetworks, Red Hat og Sun Microsystems.

ECIS mener ifølge Financial Times, at Microsoft har regnet markedsandelene i Europa ud, så de tilgodeser mere aktive og avancerede netbrugere, der typisk har flere forskellige browsere installeret.

Google: De hænger ikke sammen

Ifølge finansavisen Wall Street Journal har Google startet en større charmekampagne over for annoncører, myndigheder, journalister og forskere. Den skal forsøge at ændre opfattelsen af, at Google dominerer de markeder, hvor selskabet er.

Forskellige analysefirmaer anslår alene Googles andel af det amerikanske søgemarked til at ligge på 63-70 procent.

Google forsøger at adskille markederne, så man ikke ser det som et stort annoncemarked men et marked for store udendørs vægreklamer, et marked for TV-reklamer, et andet for radioreklamer, et marked for søgeresultater o.s.v. Det trykker markedsandelene markant nedad.

Udadtil tager Google det roligt:

»Der er ingen grund til at være oprørt eller overrasket over disse undersøgelser. De (konkurrencemyndighederne, red.) ville ikke gøre deres arbejde, hvis de ikke kikkede på alt, hvad folk i branchen fortæller dem, at de bør se på,« siger Googles topjurist, Dana Wagner, til nyhedsbureauerne om de seneste sager og antyder dermed kraftigt, at det er Googles fjender, der står bag initiativerne.

Google fik sidste år et overskud på 4,2 milliarder dollars ud af en omsætning på næsten 22 milliarder dollars.

Flere sager kører

Det hidtil største sammenstød med myndighederne fandt sted sidste år, da justitsministeriet truede med en retssag for at standse det planlagte annoncesamarbejde med Yahoo, som står bag USAs næstmest brugte søgemaskine.

EU er efter Google for at gemme oplysninger om dem, der bruger søgemaskinen, i (for) lang tid for derved at kunne bruge oplysningerne til at vise annoncer, der tilpasses den enkelte brugeres interesser.

Men siden januar i år, da Barack Obama tiltrådte, er der sat tre undersøgelser i gang mod søgegiganten.

Justitsministeriet ser på, om Googles aftale med bogforlag om på Google Books at kunne vise især udgåede titler, som man herefter kan købe, strider mod loven. Sagen skal for en dommer til oktober.

Ministeriet er også i gang med at undersøge, om sammenfaldet af personer i Googles og Apples bestyrelse er udtryk for, at de to selskaber arbejder tættere sammen, end godt er. Googles topchef Eric Schmidt og biotekvirksomheden Genentechs tidligere topchef Arthur Levinson sidder med ved bordet begge steder. Og da Google senest med sit Android-styresystem nu også har bredt sig til mobilverdenen, hvor Apple har succes med sin iPhone-telefon, er der ifølge myndighederne ved at være lidt for mange muligheder for, at der kan laves aftaler i krogene.

»Et selskab, som er dominerende på markedet, sådan som Google er, vil det tiltrække en masse opmærksomhed. Om det så vil føre til anklager, er et andet spørgsmål,« siger Don M. Tellock, en tidligere specialist i teknologiregulering ved New Yorks myndigheder.