Omstridt solcellelov i nye vanskeligheder

Solcelleloven, der skulle lukke hullet for enorme anlæg på landjorden, kan måske ikke vedtages inden sommerferien. Det bliver nemlig svært at skaffe overblik over et andet hul i loven, som åbner for store solcelleanlæg på taget af erhvervsbygninger.

Berlingske Business fortalte mandag om landmand Peter Godskesen, der har planer om at sætte solceller op på taget af en af sine maskinbygninger. »Men hvis politikerne nu forringer tilskuddet, så må vi jo se, om det stadig kan betale sig,« sagde den 43-årige landmand fra Ferritslev på Fyn til Berlingske. Foto: Torkil Adsersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skyerne hænger tungere og tungere over klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) omstridte solcellelov. Det kan nemlig blive svært for Energistyrelsen at skaffe det fulde overblik over omfanget af planer for kæmpestore solcelleanlæg på tage af erhvervsbygninger. Og uden sikker viden om problemets omfang kan loven med al sandsynlighed ikke vedtages inden sommerferien.

Netop for at få overblik over problemet har Martin Lidegaard udskudt færdigbehandlingen af lovforslaget, som skal lukke hullet i loven om kæmpestore solcelleanlæg på landjorden. Sidste udkald for ministeren er den 28. juni, hvor Folketinget går på sommerferie. Når han det ikke, går Danmark en sommer i møde med en gennemhullet solcellelov, og regningen for solcellefadæsen kan vokse.

Energistyrelsen henviser til Rasmus Zink Sørensen som en af de medarbejdere, der har arbejdet mest med sagen. Og han er ikke i tvivl om, at den sikre viden om problemets omfang ikke vil kunne opnås inden sommerferien.

»Nej, det kan den ikke. Så man er nødt til at agere ud fra en usikker viden,« siger Rasmus Zink Sørensen.

Den klare dom kommer ikke fra hvem som helst. Berlingskes aktindsigt i forløbet bag solcelleloven viser, at Rasmus Zink Sørensen er blandt de centrale medarbejdere i Energistyrelsen, som har været orienteret om de mange problemer med solcelleloven siden januar.

Han har bl.a. haft kontakt til kommunerne, der behandler ansøgninger om at opføre store solcelleanlæg. Tønder og Haderslev Kommune gjorde for nogle uger siden styrelsen opmærksom på en række planer om at flytte store landbaserede solcelleanlæg op på taget af erhvervsbygninger. På den måde kan investorerne nemlig stadig modtage høj statsstøtte.

Men styrelsen har ifølge Rasmus Zink Sørensen endnu ikke spurgt alle kommunerne systematisk til, om de har overblik over mulige projektplaner for store solcelleanlæg på tage. Og han understreger, at selv sådan en forespørgsel ikke vil give et fuldstændigt billede, da det forventes, at der også findes planer, som kommunerne endnu ikke har hørt om.

Pres på ministeren

De nye oplysninger skaber usikkerhed om, hvorvidt det inden sommerferien vil kunne lade sig gøre at skaffe et tilstrækkeligt overblik over problemets mulige omfang. Det kommer i høj grad bag på såvel regeringens støtteparti Enhedslisten som Venstre.

»Det giver meget støj på linjen, at ministeren først taler om, at den skal udsættes, fordi der er et andet hul, og vi så får at vide, at det kan man alligevel ikke finde ud af før sommerferien. Vi skal have at vide, om der er et problem eller ikke er et problem, og det svar skal være nogenlunde fyldestgørende. Men hvis noget er vigtigt og haster, kan man vel godt klare det på tre uger,« siger Per Clausen, klima- og energiordfører i Enhedslisten.

Hos Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt lægges der ikke fingre imellem.

»Vi vil ikke være med til at indgå en aftale, hvor der åbnes for yderligere huller i lovgivningen. Virksomheder er gået konkurs, der er allerede sendt en stor regning til statskassen, og vi kan ikke blive ved på den måde. Derfor skal det her bringes på plads, hvis man ønsker vores opbakning til lovforslaget,« siger han.

Martin Lidegaard vil ikke stille op til interview med Berlingske om sagen, men ministeriet henviser til Energistyrelsens direktør, Ib Larsen. Han forsikrer, trods den klare vurdering fra hans medarbejder på området Rasmus Zink Sørensen, at Energistyrelsen nok skal finde ud af omfanget inden sommerferien, så der er et beslutningsgrundlag for Folketinget.

Ib Larsen vil dog ikke fortælle, hvor mange medarbejdere der er sat på sagen, hvordan man vil finde ud af de planer, som end ikke kommunerne kender endnu, eller hvor langt man er med arbejdet. Og han vil ikke garantere noget.

»Vi vil udnytte den tid, der er, til at skaffe det her beslutningsgrundlag, men jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvordan vi gør,« siger Energistyrelsens direktør, Ib Larsen.