Omstridt piratjægerlov vedtaget

Stort flertal sagde ja til, at rettighedshavere kan gå til domstolene og få udleveret navnet på den, der har Internet-abonnementer, der beskyldes for at deltage i piratkopiering.

Med accept fra en domstol skal en rettighedshaver kunne få at vide, hvem der sidder bag skærmen på en bestemt netadresse. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svenskerne slår nu hårdt ned på alle, der henter eller sender piratkopier af musik og film.

Fra 1. april kan de svenske domstole beslutte, at en Internet-leverandør skal oplyse den, der har rettigheden til materialet, om, hvem der sidder bag enhver PC, der er koblet på nettet.

Det vedtog et bredt flertal i den svenske Riksdagen onsdag eftermiddag. Kun Miljöpartiet og Vänsterpartiet sagde nej.

Navnet, tak!

Den omdiskuterede piratjægerlov, kaldet »ipred«, vil gælde fra 1. april. Rettighedshavere kan nu med accept fra en domstol få udleveret navnet på abonnenten bag et bestemt IP-nummer. Ethvert udstyr, der kan kobles på nettet, identificerer sig selv med et unikt IP-nummer, en slags teknisk CPR-nummer; ellers ville det være umuligt at kunne vise en bestemt Internet-side på netop den skærm, man sidder med. IP-nummeret er en række tal, som maskinerne sender til hinanden, og som dermed kan bruges til at spore, hvor eventuelle ulovligheder finder sted.

Loven foreskriver, at den, der udgiver sig for at være rettighedshaver, skal sandsynliggøre, at der faktisk er sket et lovbrud ved hjælp af den IP-adresse, som man har opsnappet. Domstolen skal herefter afveje rettighedshaverens behov for oplysninger mod den pågældende persons integritet, ligesom der skal være sket et vist omfang af ulovligheder, før navnet på abonnenten kan udleveres.

Stor sag mod The Pirate Bay

Netop i disse dage kører en stor sag mod de fire mænd bag den svenske, såkaldte fildelingstjeneste The Pirate Bay. Den svenske plade- og filmbrancheforening har anlagt sagen, der handler om mulig piratkopiering.