Om nogle år skal coronasvindlen gøres op. Eksperter ser risiko for, at nybegynderne bliver fanget, mens de professionelle kriminelle går fri

Indtil videre er der foretaget 436 anmeldelser til politiet om svindel med kompensationsordningerne under coronapandemien. Men de hidtidige domme afsagt om coronasvindel vidner om, at det er de små fisk, nettet fanger, mener revisor og professor.

Da regeringen lukkede landet ned, rullede man en række kompensationsordninger ud til de ramte virksomheder. 50 milliarder er det blevet til i kompensation, og anmeldelserne om svindel med ordningerne begynder at tikke ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I november 2020 afsagde Københavns Byret dom i en sag, hvor en 57-årig havde svindlet med coronaordninger for samlet knap 1,7 millioner kroner.

Han havde blandt andet søgt om lønkompensation for forskellige medarbejdere, hvoraf flere af dem i retten forklarede, at de ikke kendte til de ansættelseskontrakter, som den 57-årige havde fremsendt som dokumentation for at få del i kompensationsordningen.

Svindlen gav tre år og seks måneders fængsel i byretten og en bøde, som Østre Landsret hævede til 3,4 millioner kroner, efter at manden ankede dommen.

Det virker ikke som et gennemtænkt svindelnummer, mener Lars Kiertzner, der er statsautoriseret revisor og chefkonsulent i FSR – Danske Revisorer. Og ifølge ham er det kendetegnende for de domme, der indtil videre er faldet i sager om svindel med kompensationsordningerne.

»De sager, vi har set indtil nu, har efter min overbevisning alle båret præg af, at det var førstegangskriminelle. Nogle, der har ladet sig friste af et quick fix og ikke tænkt på, at udførelsen skulle være mere »elegant« og kompleks for, at man ikke blev opdaget,« siger han.

Professionelle går fri

100.000 virksomheder har ifølge Erhvervsstyrelsen fået udbetalt penge fra staten som følge af de kompensationsordninger, man etablerede, da coronapandemien ramte i foråret 2020. Et beløb, der nu lyder på samlet 50 milliarder kroner.

Indtil videre er 436 virksomheder anmeldt til politiet for svindel med ordningerne for samlet 206 millioner kroner, kunne DR Nyheder tidligere på ugen berette. Størstedelen af anmeldelserne er foretaget af Erhvervsstyrelsen selv, og mange af dem handler om netop svindel med lønkompensation.

Det skal ses i lyset af, at Hvidvasksekretariatet, der hører under Bagmandspolitiet,  ultimo december havde modtaget 5.447 underretninger om mistanke om svindel med hjælpepakkerne.

I en beretning fra Rigsrevisionen om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under covid-19 fra november fremgår det blandt andet, at Rigsrevisionen har undersøgt kontrollen i forbindelse med udbetaling af kompensationsordningerne.

Undersøgelsen viste blandt andet, at i ministeriets screening af de henvendelser, det har fået fra Hvidvasksekretariatet om mulig svindel med ordningerne, er fire procent af dem anmeldt til politiet, selvom 76 procent af henvendelserne blev vurderet som relevante at se nærmere på. Opfølgningen på, hvorvidt der reelt er tale om svindel, vil for de 76 procent først ske i efterkontrollen, lyder det i rapporten.

Det faktum, mener Lars Kiertzner, er et udtryk for, at der er langt mere at komme efter. Spørgsmålet er, hvor meget det er muligt at forfølge.

»Jeg kan godt frygte, at det er de mindre professionelle, der bliver opdaget. Jo mere professionelle aktørerne er, jo sværere vil det være at løfte bevisbyrden. Det kræver flere ressourcer, når sagerne er sværere at efterforske,« siger han.

Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, fortæller til Berlingske, at styrelsen gennemgår alle indberetninger om hvidvask med det samme, og at man politianmelder dem, man kan.

»Der er også indberetninger, som vi vurderer ikke vil føre til politianmeldelse, da de ikke nødvendigvis er udtryk for svindel,« oplyser hun og påpeger, at det ikke har været muligt at afslutte de såkaldte slutafregninger for selskaberne, når der løbende har været nye nedlukninger af varierende karakter.

Slutafregningen er her, hvor selskaberne skal dokumentere, at de er berettiget til den kompensation, de har fået.

»Det ville ikke være en holdbar situation, at vi med den ene hånd udbetalte kompensation til virksomhederne og samtidig med den anden hånd indkrævede for meget udbetalt kompensation på et tidspunkt, hvor mange virksomheders likviditet var presset,« lyder det fra direktøren.

Kan udnytte systemet

Lars Kiertzners vurdering bakkes op af Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han bider her mærke i, at Rigsrevisionen i sin rapport har givet tre eksempler på underretninger til Hvidvasksekretariatet, som man først vil følge op på i efterkontrollen af ordningerne.

Et af eksemplerne er en selvstændig, som opretter en erhvervskonto for at modtage kompensation. Umiddelbart efter vedkommende har modtaget pengene, lukker den selvstændige kontoen og overfører dem til en privat pensionskonto.

De mere organiserede kriminelle vil lykkes med at slippe væk med pengene, konstaterer professoren.

»De fedter ikke med en halv million på deres egen eller en bekendts konto, som nemt bliver opdaget. De kender systemerne og har alle instrumenterne til at udnytte dem,« mener Per Nikolaj Bukh.

Lars Kiertzner tror, de mere komplicerede sager om svindel med coronakompensationen vil dukke op hen ad vejen, som selskaberne ender i konkurs.

Men han frygter, at når sagerne endelig dukker op, vil der være en risiko for, at pengene er forsvundet ud af landet, alt dokumentation er slettet, og det kan blive svært at løfte bevisbyrden for, at der reelt er sket noget kriminelt.

Pernille Bigaard, der er partner i advokatfirmaet Skau Reipurth & Partnere, og som konkursadvokat står for at håndtere konkursboer, erklærer sig delvist enig i Kiertzners vurdering.

»Hvis der ingen regnskaber eller bilag er, så er der intet at efterforske, hverken som revisor eller advokat. Så for mig at se er det rigtigt, at der vil være en risiko i de sager, hvor selskabet er fuldstændigt tømt,« siger hun.

Som konkursadvokat vil man forsøge at gøre alt for at grave oplysninger frem, og hvis der er kraftig mistanke om alvorlig svindel, vil man selvfølgelig kontakte politiet, som har nogle andre muligheder, siger hun.

Selvvalgt risiko

Indtil videre er der anmeldt svindel for 206 millioner kroner. Det tal har flere advokater vurderet over for Berlingske vil stige, som konkursboerne bliver opgjort.

Hvor meget kompensationsordningerne er blevet udnyttet, vurderer Lars Kiertzner, at vi har et større overblik over i 2024.

»Og når vi kender tallet for, hvor meget der er svindlet for, vil jeg vurdere, at det fortsat vil ligge i den lave ende,« siger han i forhold til, hvad der reelt er svindlet for, men som det aldrig lykkes at efterforske og retsforfølge.

Og det er en kalkuleret risiko, man har valgt at løbe, når man har udbetalt kompensation til virksomhederne, vurderer Per Nikolaj Bukh.

»Man kunne godt have haft et højere kontroltryk, men så havde der været en langsommere sagsbehandling. Når vi i sidste ende ser, hvor meget der er svindlet for, er vi nødt til også at se på, hvor meget man har reddet ved at være hurtig.«