Allerede i næste uge kan mange tusinde borgere i Storbritannien blive stukket med en vaccine, som kan sætte en bremse på landets voldsomme udbrud af coronavirus.

Den britiske lægemiddelstyrelse har med henvisning til, at der er tale om en form for nødsituation, udstyret en coronavaccine fra medicinalgiganten Pfizer med, hvad man kan betegne som en midlertidig nødautorisation.

Det betyder, at Storbritannien kan indlede en historisk massevaccination af sin befolkning allerede mandag.

Landets sundhedsminister, Matt Hancock, oplyser, at Storbritannien allerede i næste uge kan have 800.000 vaccinedoser klar. I alt har Storbritannien bestilt 40 millioner coronavacciner fra medicinalselskabet Pfizer og den tyske samarbejdspartner BioNTech.

Her i landet må vi vente en måneds tid, før de første danskere med al sandsynlighed kan få et lille stik i armen med en vaccine, der er blevet kaldt verdens vigtigste.

I Danmark afventer vi lige nu, at eksperter fra Det Europæiske Lægemiddelagentur siger god for vaccinen. Dette ventes at ske på et møde 29. december.

Til Ritzau siger Thomas Senderovitz, der er direktør for Lægemiddelstyrelsen i Danmark, at der »er større grundighed i den europæiske procedure« med henvisning til, at briterne nu er få døgn fra igangsætte en massevaccination.

»Jeg siger ikke, at englænderne har sjusket, eller at det ikke er grundigt. Det er bare ikke den helt samme grundige og minutiøse gennemgang. Det skal vi være rigtig glade for, at vi har i EU, inden man slipper vaccinerne løs,« siger Thomas Senderovitz.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det fortsat uklart, hvor mange vacciner Danmark i første omgang kan forventes at kunne modtage.

Thomas Senderovitz sagde tirsdag aften til DR, at antallet af vacciner til Danmark i den første sending vil ligge et sted mellem 100.000 og en million.

EU køber to milliarder vacciner

I forhold til vaccinen fra Pfizer har EU-Kommissionen allerede lagt billet ind på 300 millioner doser. Disse vacciner vil blive produceret ganske tæt på Danmark, i Tyskland og i Belgien.

EU har samlet set lagt beslag på næsten to milliarder coronavacciner via en række forskellige aftaler med medicinalselskaber rundt om i verden.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde for nylig, at det er sandsynligt, at coronavacciner fra både Pfizer og biotekselskabet Moderna kan blive godkendt til brug i Europa inden for en måned.

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer afsluttede for to uger siden et omfattende studie med sin vaccinekandidat, hvor konklusionen lød, at selskabets kommende vaccine kan bremse coronavirus i flere end ni ud af ti tilfælde.

Til sammenligning kan eksempelvis vacciner mod almindelig sæsoninfluenza typisk mønstre en effektivitet i et leje på mellem 50 og 60 procent.

Det store spørgsmål

Mens vaccinen fra Pfizer altså ser ud til at kunne bremse coronavirus i stor stil, er der dog fortsat et nøglespørgsmål, som vi ikke kender svaret på:

Hvor længe varer beskyttelsen?

Ifølge topanalytiker Matthew Harrison fra Morgan Stanley er det mest sandsynligt, at vaccinen skal gives årligt, hvis man skal være dækket ind i forhold til coronavirus.

»Min grundlæggende antagelse lige nu er, at man får brug for årlige vaccinationer,« sagde Matthew Harrison til Financial Times for en måneds tid siden.

Dermed er antagelsen lige nu den, at den kommende coronavaccine kommer til at fungere på samme måde, som den årlige vaccine mod sæsoninfluenza.

Samtidig kan målgruppen for den årlige influenza meget vel være den samme, som vil have behov for en årlig vaccine mod coronavirus.

Ifølge tal fra Det Danske Vaccinationsregister blev flere end 850.000 danskere vaccineret mod influenza i sæsonen 2018/2019.

Det svarer til 15 procent af befolkningen, hvilket er det højeste antal influenzavaccinationer, der nogensinde er blevet givet i Danmark i en enkelt influenzasæson.