Olieselskaber gambler med Grønlands natur

Midt under verdens hidtil største oliekatastrofe gør olieselskaber og det grønlandske selvstyre nu klar til at indlede olieefterforskning vest for Grønland. Projektet er vanvid, mener Cambridge-professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyk, klistret råolie fosser nu på sjette uge ud i Den Mexicanske Golf efter ulykken på boreriggen Deepwater Horizon. En ulykke der med ét slag har forandret det globale syn på olieefterforskning og fået USAs præsident Obama til at beordre et øjeblikkeligt stop for al olieefterforskning i Alaska til og med 2011.

Den amerikanske katastrofe og Obamas beslutning ændrer dog ikke på, at Grønlands Selvstyre inden for de næste par uger er klar til at udstede den endelige tilladelse til olieefterforskning i Grønland i begyndelsen af juli.

»Boreprogrammerne er ikke endeligt politisk godkendt. Men vi følger verdens mest stramme sikkerhedsregler og internationale standarder for borerigge, som bruges i den norske del af Nordsøen og i Barentshavet. Der har ikke været denne type uheld i en menneskealder,« siger direktør Jørn Skov Nielsen fra Råstofforvaltningen under Grønlands Selvstyre. 

Professor: Vanvid

Britiske Cairn Energy er allerede kørt i stilling for at indlede efterforskningsboringer vest for Diskoøen i farvandet mellem Grønland og Canada. Selskabet har på nuværende tidspunkt chartret to boreskibe, der er klar til afgang.

Farvandet mellem Grønland og Canada er om sommeren fyldt med store isbjerge og om vinteren helt er dækket af tyk havis. Derfor vil konsekvenserne være uoverskuelige, hvis netop det område bliver ramt af en oliekatastrofe i en størrelsesorden som den i den Mexicanske Golf. Det advarer en af verdens førende oceanografer nu om:

»Katastrofen i den Mexicanske Golf burde på alle måder få store konsekvenser for planerne om at efterforske ved Grønland. Alt andet ville være vanvid. Det er kun muligt at bore i området få måneder om sommeren. Resten af året er farvandet isdækket. Ved et blowout som det i golfen ville man i Grønland i værste fald ikke kunne komme til at bore en såkaldt aflastningsboring, der kan begrænse udslippet, før sommeren efter. Der er altså potentielt udsigt til et helt års lækage uden nogen som helst mulighed for indgriben,« siger Peter Wadhams, professor i Oceanografi ved Cambridge University i England.

Professorens bekymringer afviser det grønlandske selvstyre dog fuldstændig:

»Vores regler er meget strammere end i USA. Vi vil over for olieselskabet stille krav om et stort oliespildsberedskab. Hvis Cairn får tilladelsen, skal de inden de går i gang med at bore have et stort beredskab med bekæmpelsesudstyr på 11 fartøjer i en grønlandsk havn og på et lager i England, der kan nå til Grønland på 36 timer. De skal kunne klare selv det største olieudslip, man nogensinde har set,« siger Jørgen Skov Nielsen, direktør for Råstofforvaltningen under Grønlands Selvstyre.

WWF: USA melder pas

Hos Verdensnaturfonden, WWF, er man ikke beroliget af forholdsreglerne fra de grønlandske myndigheder:

»Olieselskaberne har hidtil underspillet risikoen ved at bore ved Grønland. Men udslippet i den Mexicanske Golf viser helt tydeligt, hvor galt det kan gå. Man skal huske på, at man i USA har et af verdens mest effektive olieberedskaber. På Grønland er der ingen infrastruktur og et olieudslip vil være helt umuligt at bekæmpe. Med al respekt for det grønlandske selvstyre, hvem tror så på, at de kan bekæmpe et olieudslip, når ikke engang USA og verdens største olieselskab kan,« siger Rasmus Hansson, generalsekretær i WWF Norge og formand for WWFs arktiske program.

Stor erfaring

Cairn Energy understreger, at de har taget alle forholdsregler både for at gardere sig mod en ulykke og for at være klar, skulle uheldet alligevel ramme.

»Vi vil have to boreskibe i området, så et altid er på standby til en aflastningsboring. Derudover trækker vi på mangeårige canadiske erfaringer med at fjerne isbjerge, der kan komme i vejen for borearbejdet. Endelig skal man huske på, at vi højest borer på dybder, der er en tredjedel af den dybde, som uheldet i den Mexicanske Golf skete ved,« siger David Nisbet, talsmand for Cairn Energy.

Hos Verdensnaturfonden mener man dog slet ikke, at teknologien til at rydde op efter et olieudslip i arktiske egne findes i dag:

»Selv i Norge, hvor vi måske har investeret mere i olieberedskab end noget andet sted i verden, kan vi kun inddæmme olie, så længe bølgerne er under to en halv meter høje. I de berørte områder i Grønland er bølgerne ofte langt større. Dertil kommer så hele problematikken med olie fanget i isen,« siger Rasmus Hansson.