Oliepriserne holder sig i ro trods de mange angreb i Det Røde Hav, og dermed behøver forbrugerne ikke at frygte store prishop på blandt andet benzin.

»Der er masser af 'gode' grunde til, at oliepriserne skulle være stukket af og steget. Det er dog ikke sket. Den væsentligste årsag af dem alle er formentlig, at oliemarkedet reelt ikke frygter en udbudsdisruption, og at frygten for en global vækstafmatning, som er tydeligst i Europa og Kina, holder spekulanter tilbage for at sætte geopolitikken øverst på prisdagsordenen,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Krigen mellem Hamas og Israel, Houthi-oprørernes angreb mod containerskibe i Det Røde Hav, nye kampe mellem Iran og Islamisk Stat i Irak, Syrien og Pakistan samt den snart to år lange russiske krig i Ukraine kunne alt sammen have medvirket til stigende oliepriser.

Men onsdag morgen faldt oliepriserne yderligere op mod 0,8 procent, således at en tønde råolie kostede 77,71 dollar.

Ifølge Per Hansen er der fem vigtige årsager til, at oliepriserne trods problemerne ikke stiger.

Først og fremmest mangler verden ikke olie. Dernæst er USA blevet verdens største olieproducent foran Saudi-Arabien og Rusland, samtidig med at OPEC (de olieeksporterende landes organisation) har mistet markedsstyringen, hvor de før ved at skrue ned for hanerne og dermed den daglige produktion kunne presse priserne opad.

Hertil kommer, at Kinas vækst er under afkøling. Og netop Kina er i kraft af sin størrelse og dermed sit forbrug en betydelig svingfaktor i forhold til udbud og efterspørgsel.

»Risikoen for en recession, global afmatning og mindre efterspørgsel gør formentlig i sidste ende udslaget,« vurderer Per Hansen.