Olieprisen fortsætter op

Olieprisen fortsætter med at banke i vejret i takt med, at urolighederne i Libyen fortsætter. Prisen nåede i morges op på 119 dollar pr. tønde Brent-råolie.

Danfeltet i Nordsøen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Olieprisen fortsætter sin vilde himmelflugt. Prisen steg torsdag morgen til sit højeste niveau i omkring 30 måneder, 119 dolllar eller 646 kr. pr. tønde Brent-råolie. Det skyldes vold, drab og uro i Libyen har ført til en reduktion af eksporten af olie fra landet.

Ifølge estimater har Libyen tabt op til en tredjedel af sin olieproduktion, skriver Bloomberg News. Landets normale produktion pr. dag er 1,8 mio. tønder, der svarer til Spaniens daglige forbrug eller 1,8 procent af verdens daglige olieforbrug.

Se web-TV: Olien rammer $100

Barclays Capitals olieanalytikere har regnet ud, at Libyen har mistet en produktion på en mio. tønde pr. dag, mens Goldman Sachs skønner reduktionen til 500.000 tønder dagligt.

Ifølge Wall Street Journal er det et problem, at olien fra Libyen er af speciel høj kvalitet. Det meste af den tilgængelige ekstra olie, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater vil kunne levere, har højere svovlindhold end den libyske olie. Det gør det vanskeligere at raffinere olien fra Saudi Arabien og emiraterne til benzin. Samtidig tager det længere tid at transportere olie til Europa fra Den Arabiske Golf end fra Libyen.

"Hvor meget højere priserne kan blive, afhænger virkelig af, hvor meget protesterne i bl.a. Libyen spreder i regionen," siger en analytiker til Bloomberg TV. Hvis forsyningerne fra Libyen og endnu et stort olieproducerende land stopper, kan olieprisen nå op på 150 dollar eller 814,43 kr. pr. tønde, siger Michael Wittner, der er leder af råvareanalyse i Societe Generale til Wall Street Journal.

Den 3. juli 2008 var dagsprisen på 146 dollar pr. tønde Brendt-råolie. Analytikere i Nomura Holdings, der er en af de største investeringsbanker i USA, siger, at prisen vil kunne stige til over 220 dollar pr. tønde, hvis både Libyen og Algeriet lukker for ders olieeksport.