Olieland vil satse på sol- og vindenergi

Saudi-Arabiens olieminister melder ud, at landet stiler efter at blive en global leder for og eksportør af sol- og vindenergi.

Foto: MARWAN NAAMANI. Saudi Oil Minister Ali al-Naimi (C) speaks with United Arab Emirates Energy Minister Suhail bin Mohamed al-Mazroui (R) during the opening session of the 10th Arab Energy Conference in Abu Dhabi, on December 21, 2014. "Irresponsible" levels of output by producers from outside the OPEC oil cartel is among the main causes of the slump in prices, the United Arab Emirates energy minister told the energy forum. AFP PHOTO/MARWAN NAAMANI
Læs mere
Fold sammen

Torsdag kom en overraskende udtalelse fra Saudi-Arabiens olieminister, Ali al-Naimi, der spår, at landet i midten af dette århundrede kunne udfase dets brug af fossile brændstoffer.

Det skriver Financial Times.

- I Saudi-Arabien anerkender vi, at vi i den sidste ende ikke vil behøve fossile brændstoffer. Jeg ved ikke hvornår, i 2040, 2050 eller senere, udtalte Ali al-Naimi på en konference i Paris torsdag.

Udtalelsen overrasker, da landets rigdom, magt og indflydelse hidtil har været baseret på vældige oliereserver.

Mange ser også målsætningen om en udfasning inden 2040 som over-ambitiøs. En rapport tilbage fra 2012 konkluderede, at fortsætter Saudi-Arabiens nuværende vækst i olieforbruget, vil landet selv blive netto-importør i 2030.

Desuden understregede ministeren selv, at på globalt plan mangler mere end en mia. mennesker adgang til elektricitet, hvilket vil betyde en høj efterspørgsel af fossile brændstoffer de kommende år.

Konferencen i Paris kommer som forløber for et FN-klimamøde i december, hvor 200 lande ventes at skulle blive enige om en global klimaaftale.