Ørsteds grønne eventyr om forvandlingen fra en beskidt, sort olieælling til en bæredygtig, grøn svane er bygget mange kilometer fra land med opførelsen af havvindmølleparker som det altoverskyggende omdrejningspunkt.
Så simpel er fortællingen ikke længere. For i takt med at oliekæmper som Shell, Total, BP og Equinor har begivet sig ud i en aggressiv klapjagt på svanen sammen med en erkendelse af, at ingen kender det eksakt efterspurgte energimiks i 2030, 2040 og 2050, har Ørsted de senere år udvidet porteføljen af grøn energi.