Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
ILULISSAT. I stedet for at være en mellemstor global olieproducent med licenser og udvinding i meget lovende oliefelter i den indiske delstat Rajasthan, har skotske Cairn Energy besluttet at sælge en pæn del af sit guldæg.
Læs også: Greenpeace på olietogt i Nordatlanten
En del af gevinsten fra handelen ved salget af halvdelen af licenserne i Cairn India til det indiske metal- og mineselskab Vedanta Resources på 50 milliarder kr. vil blive skudt ind udforskning af nye oliefelter i Grønland. Målet er at udvikle nye oliefelter og så gøre dem til Cairns næste guldæg. Til gavn for aktionærerne.
Cairn Energy afslutter i år de første fire offshore-prøveboringer vest for Diskoøen. Dermed har selskabet kastet de første tre milliarder kr. i den hæsblæsende jagt efter olie i Vestgrønland siden entreen i jomfrueligt land i 2007. Dette år og 2008 gik med indsamling af seismiske data.
»Vi planlægger ikke at trække os ud i år. Sammenlagt agter vi at bruge en milliard dollar (seks milliarder kr.) i Grønland, indtil vi får en endelig afklaring på, om vi har haft succes eller ej,« siger medlem af Cairns direktion, kommerciel direktør Simon Thomson, til Berlingske
Business.
Læs også: Grønlænderne gider ikke diskutere med Greenpeace
Selskabet råder over otte efteforskningslicenser. Det drejer sig om enorme områder på hver op til 11.000 kvadratkilometer ud for kysterne - fra Kap Farvel i syd til vest for Diskoøen i nord.
»Derfor vil vi gøre det bedst mulige under vores mission i Grønland,« siger Simon Thomson.
Højdespringer på børsen
Cairn hører til blandt det seneste års højdespringere på børsen i London. Én af de førende erhvervsaviser i USA, Wall Street Journal, har kaldt selskabet for oliebranchens vildkat (med reference til betegnelsen »wildcat drilling«, som bruges om prøveboringer, der foretages i uudforskede områder, red.).
»I området , hvor vi borer i år, er der ikke boret før. Der er sandsynligvis ti procents chance for succes, dvs. altså for, at vi finder olie og gas,« siger direktør Simon Thomson.
Stort potentiale
Området vest for Diskoøen rummer efter selskabets opfattelse potentialet til at blive en ny olie- og gasprovins, som det hedder i oliebranchen. Det samlede potentiale vest for Diskoøen vurderer Cairn til at rumme cirka fire milliarder tønder olie.
Læs også: Milliarder venter i nyt dansk olieeventyr
»Mens andre afventer og ser, hvad der sker i Grønland, har vi fordel af at være det første selskab i området. Vi kan lide at arbejde hurtigt. Med vores olieaktiviteter i Indien har vi vist, at vores model virker,« siger Simon Thomson.
Cairn købte i 1997 licenser af Shell i Rajasthan for kun syv millioner dollar. Shell troede simpelthen ikke på, at licenserne indeholdt en dråbe olie. En dårlig disposition, viste det sig. Cairn sælger nu halvdelen af licenserne, hvor der foregår en betydelig produktion og ifølge både Cairn og olieanalytikere er mulighed for meget mere produktion, for mere end 1.000 gange den oprindelige pris.