Ole Birk Olesen vil skrotte statslig milliardfond, som han ikke ved, hvad investerer i: »Jeg har en politik, som er baseret på nogle korrekte iagttagelser«

Liberal Alliances Ole Birk Olesen har lagt sig ud med statslig superfond, som han mener bør skrottes til fordel for selskabs- og aktieskattelettelser. Men han ved ikke, hvem superfonden investerer i, eller hvor mange penge den investerer for. Og det er sådan set heller ikke så vigtigt, forklarer han.

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, har indledt en kamp mod en nystiftet dansk superfond. Fra andre dele af Christiansborg møder han modstand. Thomas Lekfeldt

For bare et år siden blev en nystiftet dansk fond oprettet, da man sammenlagde tre offentlige sværvægtere i én samlet, statslig superfond.

Den er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at vokse gennem risikovillig kapital.