Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Snapchat, hvor man kan sende tidsbegrænsede beskeder til hinanden, vil skaffe flere penge ved at blive børsnoteret, så det sociale medie kan bevare sin uafhængighed.
Det lod Snapchats 24-årige stifter, Evan Spiegel, forstå tirsdag, hvor han talte på en teknologikonference. Snapchat vil takke nej til flere tilbud om at blive købt op. En børsnotering er »virkelig vigtig« for selskabet, der har til huse i Los Angeles på den amerikanske vestkyst, men hvornår den kommer, ville Evan Spiegel ikke afsløre.
»Vi er nødt til at gå på børsen. Det er bare endnu et punkt på listen over gøremål,« sagde han.
100 millioner brugere
Med Snapchat kan brugerne tage billeder, indspille film, dele historier, lægge specialeffekter som tekst og tegninger på og siden sende billeder og film til en kontrolleret liste over modtagere. Modtagerne kan se billedet eller filmen i op til ti sekunder, hvorefter de slettes automatisk.
Ifølge Snapchats egne oplysninger bruger flere end 100 millioner tjenesten, og 65 procent af dem sender dagligt beskeder.
»Det er sjovere på den måde,« sagde Evan Spiegel om at bevare Snapchats uafhængighed af investorer.
Afviste milliardtilbud fra Facebook
I 2013 afviste Snapchat et tilbud fra Facebook på tre milliarder dollars. Til gengæld hældte den kinesiske internetgigant Alibaba i marts 200 millioner dollars i Snapchat, der vurderes at være nu 15 milliarder dollars værd mod 10 milliarder ved udgangen af 2014.
Trods den høje markedsværdi tjener Snapchat dog kun få penge.
Blandt investorerne i Snapchat er investeringsbanken Goldman Sachs, Alibaba, den amerikanske internetgigant Yahoo og kapitalfonde.
Facebook blev børsnoteret 18. maj 2012, Twitter 7. november 2013.