Officielt findes de ikke...

... men de er her alligevel

»Software har aldrig kunnet patenteres i Europa. Modsat hvad der påstås, har vi endnu til gode at se et eneste eksempel på, at der skulle være udstedt et eneste patent på software,« fastslog således for nylig Kim Haggren, chef for erhvervsjura hos Dansk Industris brancheforening for tele og IT, ITEK. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAWEL KOPCZYNSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lås mobiltelefonen op ved at skyde fingeren fra side til side på skærmen. En indkøbskurv på nettet. Gennemfør betaling i en netbutik med et enkelt klik. Den mekanisme, som skaber og afslutter et mobilopkald.

Alle er de eksempler på omstridte softwarepatenter – noget, der officielt ikke findes i Europa, men som alligevel kan tælles i mængder. IT-fagforeningen Prosa er ikke i tvivl om, at der reelt allerede gives softwarepatenter, mens de fleste ja-sigere holder fast i, at der ikke udstedes softwarepatenter, fordi det er klart slået fast, at det må man ikke.

»Software har aldrig kunnet patenteres i Europa. Modsat hvad der påstås, har vi endnu til gode at se et eneste eksempel på, at der skulle være udstedt et eneste patent på software,« fastslog således for nylig Kim Haggren, chef for erhvervsjura hos Dansk Industris brancheforening for tele og IT, ITEK.

Software er for tvetydigt

Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), der udsteder de europæiske patenter, forklarer dog selv om softwarepatenter på sin hjemmeside, at »software« er for »tvetydigt« et begreb, og at man derfor i stedet kigger på, hvornår der er tale om såkaldt »computerimplementerede opfindelser«. Den slags opfindelser kan patenteres, hvis de løser et teknisk problem på en ny og ikke indlysende måde, og dem har EPO udstedt mange af. Man kan således godt få patent på programmer, som udgør en del af et produkt, f.eks. en computer eller en bilbremse, men ikke på, »hvad der alene udgør« softwareprogrammer.

»Meningen med reglen er fornuftigt nok den, at man ikke vil diskriminere softwareteknologi. Samtidig vil man ikke have »rene« programmer i patentretten. Men der er sket en glidning i praksis, fordi EPO har tolket undtagelsen snævert, og derfor har vi set en markant ekspansion i antallet af patenter på disse softwareprogrammer. Det er dog fortsat en betingelse, at programmet har en ny og ukendt teknisk effekt, så f.eks. renteberegningsprogrammer kan ikke patenteres. Der er på den måde en yderste kant i reglerne, som ikke findes i f.eks. det amerikanske system,« siger juraprofessor Jens Schovsbo fra Københavns Universitet.

At de computerrelaterede patenter kan være milliarder værd kan ses direkte hos Microsoft, der hvert år skovler milliarder ind fra licensindtægter på teknologi, som Microsoft har rettighederne til, men som bruges i Googles mobilstyresystem, Android. Samtidig vidner Apples og Samsungs flere år lange krig om smartphone-patenter, som EUs konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, for nylig har krævet stoppet, også om den enorme betydning af disse patenter. Flere end 1.300 patenter på GSM-/2G-mobilteknologien og næsten 3.000 på 3G-teknologien er ifølge Joaquín Almunia erklæret for grundlæggende, fordi man ikke kan tilbyde fungerende mobiltelefoner i Europa, som ikke bruger disse standarder. At nægte nogen adgang til dem vil derfor hæmme konkurrencen afgørende, siger EU.