Offentligt erhvervshus slår ned på mistanke om vennetjenester og talfifleri

Efter voldsom kritik af sine metoder erkender hovedstadens offentlige erhvervshus, at der ikke har været godt nok styr på uvildigheden og forretningsgangen. Men samtidig afviser Erhvervshus Hovedstaden at have forsøgt at pumpe centrale måltal i vejret.

Erhvervshus Hovedstaden på Østerbro afviser at have begået fejl, men indskærper regler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Efter en særdeles hård kritik af metoder, manglende uvildighed og forretningsgange i det offentlige Erhvervshus Hovedstaden vælger ledelsen nu at indskærpe regler og ændre en række procedurer.

Det fremgår af en redegørelse fra Erhvervshus Hovedstaden, der er sendt til Erhvervsstyrelsen, og som Berlingske har fået aktindsigt i.

Redegørelsen blev sat i værk, efter at Berlingske i juli kunne fortælle, hvordan ledelsen tilbage i 2016 i bestræbelserne på at nå et centralt måltal bad medarbejdere om at gå ind i gamle sager og sætte private rådgivere på for at få tallene til at se bedre ud.

I en intern email lød det blandt andet:

»Sæt en privat rådgiver på alle jeres kunder, og gå også tilbage til kunder der allerede er evalueret, og sæt en rådgiver på.«

Henvisningerne til private rådgivere skulle sørge for, at det offentlige erhvervshus sendte virksomheder ud i det private erhvervsliv, så hjælpen fra det offentlige ikke blev konkurrenceforvridende og ville fjerne opgaver fra det private marked. Det har således været en politisk udstukket målsætning, at mindst 70 pct. af henvisningerne skulle ske til det private.

Netop denne type henvisninger blev i de sidste dage af 2016 skruet kraftigt i vejret på et tidspunkt, hvor ledelsen godt vidste, at erhvervshuset lå langt under sine måltal.

Sene henvisninger

21. december 2016 sent om aftenen blev 25 virksomheder i løbet af 45 minutter markeret som sendt videre til privat rådgivning. Dagen efter, 22. december, gentog mønstret sig: Her blev otte virksomheder henvist på et kvarter.

Det fik eksperter til at vurdere, at erhvervshuset nærmede sig et forsøg på at fabrikere sagsoplysninger uden egentlig sagsbehandling.

Selv om erhvervshuset afviser, at der skulle være tale om et bevidst forsøg på at pumpe tallene i vejret, erkender erhvervshusets direktør Liselotte Hohwy Stokholm, at registreringen har været for dårligt, og at den interne e-mail kunne misforstås.

Liselotte Hohwy Stokholm

»Det går lang tid tilbage, og jeg kan hverken garantere eller love, at det har ikke været misforstået noget af de enkelte konsulenter. Vi har taget det ekstremt alvorligt«


»Den kan godt misforstås. Der må ikke herske tvivl, om at det var et forsøg på at få ryddet op i gamle sager, men set i bagklogskabens lys, var det ikke tydeligt nok,« siger Liselotte Hohwy Stokholm i dag.

I en intern e-mail, der endnu ikke har været fremme, men som fremgår af redegørelsen, viser det sig, at gamle sager er blevet genåbnet, og virksomheder har fået fjernet gamle henvisninger og lagt henvisninger på med private rådgivere.

»Den er sendt til et par konsulenter med den hensigt, at de skulle rydde op på deres skrivebord, men den kan helt klart fortolkes forkert eller misforstås,« siger Liselotte Hohwy Stokholm til Berlingske.

Hun kan ikke svare på, om de konkrete e-mail har ført til, at der er blevet begået fejl eller regelbrud.

»Det går lang tid tilbage, og jeg kan godt forstå, hvis nogle konsulenter kunne være i tvivl om hensigten. Vi har taget det ekstremt alvorligt,« siger direktøren.

Derudover erkender selskabets direktør også, at der har været for lidt kontrol med henvisningerne. Desuden findes der i en lang række sager ingen skriftlig dokumentation for, at henvisningerne skulle have fundet sted, forklarer Liselotte Hohwy Stokholm. Hun er dog »tryg ved«, at henvisninger har fundet sted. Det skyldes, at der dengang i 2016 ikke var et krav om dokumentation.

Samlet set vurderer erhvervshuset, at der er en håndfuld sager, hvor der har været problemer.

Erhvervshus Hovedstaden konkluderer således, at det samlede antal henvisninger i 2016 bør »nedjusteres« med ti.

Indskærper reglerne

På et opfølgende spørgsmål til Erhvervsstyrelsen fremgår det, at sagerne har betydet, at man har valgt at indskærpe og ændre flere procedurer omkring henvisninger.

»Siden oprydningen og efterregistreringen fra 2016, er der blevet arbejdet med at ændre den kultur, der dengang indebar, at umiddelbar og korrekt registrering i CRM-systemet af henvisninger givet i vækstforløbene ikke var vigtig. I 2017 indførtes blandt andet konsulentrapporter ved månedlig opfølgning på konsulentmøder, og i 2018 blev det yderligere indskærpet, hvorledes og hvornår de respektive forløb og henvisninger skulle registreres,« hedder det i redegørelsen.

Alle virksomheder, der er i forløb hos Erhvervshus Hovedstaden, skal henvises skriftligt til relevante offentlige eller private aktører, og der skal foretages registrering af henvisningerne i IT-systemet umiddelbart og senest 14 dage efter, at henvisningen har fundet sted med skriftlig dokumentation lagt ved.

Der skal derudover i alle forløb, hvor det er relevant, henvises til to eksterne rådgivere for at give kunderne valgmuligheder og sikre erhvervshusets »uvildighed«.

Netop uvildighed blev helt centralt, da Berlingske kunne afsløre, at erhvervshuset i flere tilfælde havde sendt en kunde videre til en privat forretningspartner. Af redegørelsen fremgår det, at erhvervshuset har valgt at stoppe samarbejdet med den pågældende konsulent.

Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra konsulenten.

Det fastslås også, at der i alt er blevet foretaget otte henvisninger til den pågældende rådgiver.

Samtidig indskærper erhvervshuset, at bestyrelsesposter skal fremgå af de enkelte konsulenter, ligesom at konsulenterne skal forklare sig over for ledelsen flere gange årligt for at sikre sig, at erhvervshusets medarbejdere ikke bryder uvildigheden.

»Uvildighed er vores vare på hylden. Den må der ikke kunne sås nogen som helst tvivl om, og derfor er vi også glade for, at vi har fået styr på det,« siger Liselotte Howhy Stokholm.

I en skriftlig kommentar oplyser Erhvervsstyrelsen:

»På baggrund af redegørelsen fra Erhvervshus Hovedstaden stillede Erhvervsstyrelsen en række opfølgende spørgsmål – herunder om de faktiske forhold i det daværende væksthus i 2016 og den nuværende ledelsesinstruks til registreringer i erhvervshuset. Styrelsen modtog den opfølgende redegørelse den 23. september 2019.  Styrelsen er i øjeblikket ved at forholde sig til oplysningerne i denne. Vi forventer at sende vores konklusion til Erhvervshus Hovedstaden inden for kort tid.«