Offentlige besparelser tromler asfaltbranchen

Statskassen er klappet i, og kommunerne holder sig tilbage med nye vejprojekter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er bestemt ikke de danske veje, der står øverst på den offentlige dagsorden i øjeblikket. Statskassen er klappet i af frygt for budgetoverskridelser, og kommunerne er tilbageholdende med at sætte nye vejprojekter i gang.

Det betyder, at asfaltindustrien går et år i møde, hvor overskudgraden er det sidste tal, direktørerne har lyst til at kigge på. Det skriver dagbladet Børsen mandag.

I NCC Roads, der bygger og vedligeholder vejanlæg, fortæller administrerende direktør, Thomas Rask Jensen, at forholdet mellem omkostninger og indtjening bestemt ikke er, som det burde være.

»Hvis vi kigger isoleret på vores asfaltforretning, så er det ikke en god nok forretning i forhold til den kapital, der er investeret,« siger han til Børsen.

Ritzau