Øverste chef i Nordea Danmark: »Det har ikke været noget supersjovt halvår«

For første gang kaster topchef i Nordea Danmark, Peter Lybecker, blikket tilbage på et turbulent halvår, hvor flere dårlige sager i banken har set dagens lys. Selv om bankens image har lidt et alvorligt knæk, får Nordea fortsat nye kunder.

Panama var et foretrukkent skattely for en række af Nordeas kunder. Nu lover banken, at der er blevet strammet op på de interne regler. Arkivfoto: Alejandro Bolivar/EPA
Læs mere
Fold sammen

Nordea har haft travlt det sidste halve år.

Kritikken er haglet ned over banken, efter at det i begyndelsen af april kom frem, at de såkaldte »Panama Papers« – sagen om selskabskonstruktioner i skattely i Panama – trak spor ind i den svenske storbank. En måned efter fik Nordea Danmark en sønderlemmende kritik af de danske tilsynsmyndigheder for brud på hvidvasknings­loven, hvilket affødte en politianmeldelse fra Finanstilsynet i juni.

Det har ikke været Nordeas år indtil videre, og nu er øverste chef i Nordea Danmark, Peter Lybecker, klar med dommen.

»Det er klart, at i en situation, hvor vi bliver udfordret med mange negative historier – og lad os være åbne og ærlige omkring det: Det har vi været, og det har ikke været noget supersjovt halvår at stå på mål for de her ting – så er det supervigtigt, at vi er tæt på vores kunder og sikre det, der er det vigtigste. Nemlig gode kundeoplevelser,« siger han.

Tæt kontakt til kunder

Udtalelsen faldt onsdag, efter Nordea præsenterede halvårsregnskab, der overgik investorernes forventninger. På trods af de verserende sager, der omgærder koncernen, har Nordea Danmark fået nye kunder, selv om der overordnet set har været en flad kundeudvikling.

»Der er folk, der positivt vælger os til på trods af, hvad vi har været i avisen med. Om det er bidragssatser, Panama eller politianmeldelser, så har vi med den tætte kundekontakt og det klare budskab om, at vi ikke vil benyttes til hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragelse fået nye kunder,« siger Peter Lybecker til Berlingske.

Selv betragter topchefen de seneste måneder som en tid, hvor Nordea Danmark har brugt »uforholdsmæssig« meget tid på snak med kunderne. Det har gjort, at »Panama Papers« ikke har fyldt så meget i kundens bevidsthed, men Lybecker medgiver, at banken højst sandsynligt ville have haft en større kundetilgang under normale omstændigheder, hvis de havde været de verserende sager foruden. Indtil videre har sagen dog ikke haft nogle nævneværdige konsekvenser på kundetilstrømningen, siger han.

Kæmpe fald i imageanalyse

»Hvis jeg skal være nervøs for noget, skulle jeg være nervøs for, om jeg (banken, red.) overhovedet får nye kunder. Det er en større beslutning at vælge os til i denne her situation end at vælge os fra,« siger Lybecker.

Selv om sagerne ikke har haft en direkte konsekvens på bundlinjen, har banken lidt et alvorligt knæk i sit image udadtil. I Berlingske Business’ Imageanalyse 2016, der blev gennemført fra 8. april til 29. april, faldt Nordea som en sten på ranglisten over de 140 største danske virksomheder. Koncernen gik fra plads 26 i 2015 til plads 130 i 2016. Et fald på 104 pladser og det største fald blandt alle virksomheder.

Faldet skyldes særligt, at flere medier tilbage i april kunne afsløre, at Nordea havde bistået kunder med at oprette stråmandsselskaber i skattely gennem sin filial i Luxembourg. Afsløringerne kom, efter at der blev lækket flere tusind dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Det fik banken til at foretage en intern undersøgelse af Nordeas involvering i sagen.

»Man skal være øm over for sit image, og man skal ikke tage noget for givet. Det er derfor, at vi åbent lægger mange detaljer frem om Panama-redegørelsen. Det er for at vise transparens og åbenhed. Vi har måske glemt, at vi har som værdi at skabe gode kundeoplevelser. Det står som det øverste i vores værdisæt. Vi ved, at hvis vi skaber gode kundeoplevelser, så følger vores succes selv. Det skal vi være mere ydmyge over for, og derfor rydder vi hurtigt og effektivt op i de sager, vi har haft,« siger Peter Lybecker.

Den interne undersøgelse konkluderede, at Nordea ikke »proaktivt« har medvirket til skatteunddragelse.

Selv kalder Nordea det deres højeste prioritet at bekæmpe hvidvaskning, terrorfinansiering, skatteunddragelse eller andre former for lovovertrædelser. Det har fået banken til i stigende grad at indberette mistænkelig adfærd som eksempelvis transaktioner og kontanthævninger til SØIK, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet eller i daglig tale Bagmandspolitiet.

Mistænkelig adfærd bliver nu indberettet

Alene i de første seks måneder af 2016 har Nordea indberettet 800 tilfælde af mistænkeligt adfærd, og banken forventer, at det tal vil blive fordoblet, inden året er omme. I 2015 blev der indberettet cirka 1.000 tilfælde, fortæller Torben Lausten, Head of Personal Banking Danmark.

»Når vi først har foretaget en indrapportering, ved vi ikke, hvad der sker med sagen efterfølgende. Kunderne får heller ikke noget at vide. Det ligger i sagens natur,« siger han.

»Der er flere hændelser, vi kigger efter. Det har givet udslag, så antallet af indberetninger til SØIK er steget. Betyder det, at vores kunder laver skatteunddragelse eller terrorfinansiering? Nej, det gør det nødvendigvis ikke, men vi kan ikke gøre andet end at aflevere det til politiet,« fortsætter Peter Lybecker.

Det er uvist, hvor mange underretninger Bagmandspolitiet går videre med, og det har ikke været muligt at få en kommentar. På Anklagemyndighedens hjemmeside fremgår det dog, at de i 2014 modtog 7.250 underretninger om mulig hvidvask, hvoraf 4.973 kom fra pengeinstitutter.

Nordea overraskede analytikerne og præsenterede et bedre halvårsregnskab end forventet. Nordea kom ud af andet kvartal med et overskud på 996 millioner euro i andet kvartal. Det er 44 millioner euro mere sammenlignet med samme kvartal sidste år, og bedre end aktieanalytikerne havde forventet. Deres forventning lød på et nettoresultat på 929 millioner euro.

Nordea Danmark er ligesom andre pengeinstitutter presset af den negative rente. Netto­renteindtægterne faldt med seks procent fra 2.261 millioner kroner i andet kvartal i 2015 til 2.120 i andet kvartal 2016. Til gengæld er det ordinære resultat forbedret fra 1.626 millioner kroner til 1.826 millioner kroner i samme periode blandt andet på grund af faldende nedskrivninger.