Med udsigt til både de høje, tyrolske alper og en turkisblå sø er et østrigsk selskab i færd med at opbygge en produktion, som kan svække Kinas greb om et af verdens kritiske mineraler.

I byen Reutte, nordvest for Innsbruck og syd for den sydtyske hovedstad München i den vestlige del af Østrig, arbejder Plansee Group – opkaldt efter Plansee-søen – med at sælge wolfram – et metal, som tiltrækker sig langt mindre opmærksomhed end de såkaldt sjældne jordarter men ikke desto mindre er vital for moderne industri, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.