Østjydsk Bank opfylder igen Finanstilsynets solvenskrav

Østjydsk Bank havde et utrolig sløjt første kvartal, hvor store nedskrivninger medførte et gigantisk underskud og betød, at bankens solvensprocent faldt under kravet fra Finanstilsynet på 11,7 pct.

Foto: Lars Rasborg. Østjydsk Bank
Læs mere
Fold sammen

Den faktuelle solvens blev i forbindelse med regnskabet opgjort til 8,7 pct., og det medførte et påbud fra Finanstilsynet, men nu opfylder Østjydsk Bank igen tilsynets krav, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

I forbindelse med en større kapitalplan har Østjydsk Bank frasolgt filialer og aktier samt udstedt kapitalbeviser og indfriet et lån hos Nykredit. Herefter har Østjydsk Bank opgjort sin solvensprocent ved udgangen af første halvår (per 30. juni) til mellem 13,0 og 13,5 pct., hvilket altså overstiger Finanstilsynets krav.

/ritzau/FINANS