Østeuropa hårdest ramt af gaskrise

Det er først og fremmest Østeuropa, der bliver ramt af den russiske gaskrise. Tyskland, Frankrig og Italien har solide gaslagre, og Danmark har slet ingen import af russisk gas.

Foto: LASZLO BALOGH/Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Rusland leverer ikke mindre end 25 pct. af det samlede gasforbrug i EU, og 80 pct. af den russiske gas kommer igennem Ukraine. Eller rettere, kom igennem, for gasleverancerne til Europa er mere eller mindre helt stoppet, på grund af en gaskonflikt mellem Rusland og Ukraine.

Allerede på kort sigt er konsekvenserne alvorlige for en række europæiske lande. Bulgarien har stort set ingen gaslagre og kan ikke få gas andre steder end via Ukraine.

De oplever nu et næsten totalt stop i gasforsyningen, samtidig med at temperaturen er faldet til minus 15 grader. Også en række andre lande, blandt andet Tjekkiet, har rapporteret om næsten tomme gasledninger.

Store gasreserver i Vesteuropa
Så længe gaskrisen ikke varer ved i ugevis, er der dog ikke umiddelbart grund til at frygte en egentlig gaskrise i Vesteuropa.

Ifølge energianalytikere fra aktiehuset Nomura Securities har Tyskland i øjeblikket fyldt 66 pct. af sine gaslagre, og det er nok til mindst to måneders forbrug. Frankrig har lige så store reserver, mens Italien kan klare sig lige godt en måned og Spanien to uger på lokale gaslagre.

Dertil kommer muligheden for at få gas fra andre steder end via Ukraine. Det vil først og fremmest sige Danmark og Norge. Dong Energy har en direkte gasledning til Tyskland og har også gaslagre placeret i Tyskland, mens Norge, der står for 64 pct. af det britiske gasforbrug, er i stand til at forsyne kontinentaleuropa via en rørledning fra Norge til England og derfra videre til Holland.

Norske Statoil, der er Europas næststørste gasleverandør efter russiske Gazprom, har dog oplyst, at man ikke umiddelbart kan sætte gasproduktionen i vejret. Det samme oplyser danske Dong Energy.

Krise skyldes russisk-ukrainsk skænderi
Den europæiske gaskrise skyldes et alvorligt skænderi mellem de tidligere sovjetrepublikker Rusland og Ukraine. Ukraine får al sin naturgas fra Rusland, der leveres af det statskontrollerede gasmonopol Gazprom. Men dels har Gazprom beskyldt Ukraine for ikke at betale sin gasregning, og dels er parterne blevet uenige om gasprisen for 2009.

Hidtil har Ukraine betalt 179,50 dollar, eller 985 kr., pr. million kubikmeter gas, hvilket svarer til en oliepris på 30 dollar pr. tønde. Det statslige ukrainske gasselskab, Naftogaz, erklærede sig villig til at betale 235 dollar i 2009, men Gazprom krævede 250 dollar.

Siden har Gazprom øget sit priskrav til 450 dollar, hvilket dog af Nomura vurderes til at være forhandlingstaktik, for det svarer til en oliepris på 75 dollar pr. tønde, og er dermed markant over markedsprisen.

Lukkede gashaner
Konflikten betød at Gazprom 1. januar lukkede de to gasledninger, der forsyner Ukraine, mens de tre ledninger, der går videre til de øvrige europæiske lande, ikke blev rørt.

Imidlertid anklager Gazprom nu Naftogaz for at stjæle gassen til de øvrige lande, og har derfor mere eller mindre lukket fuldstændigt af for gasforsyningen.Lande som Bulgarien og Slovakiet får stort set al deres gas fra Rusland, mens lande som Grækenland, Tjekkiet, Ungarn, Østrig, Polen og Tyrkiet får over halvdelen af deres gasforbrug fra Rusland, og Tyskland og Italien tæt på 40 pct.

Dertil kommer blandt andre Finland og Litauen, der også får næsten al deres gas fra Rusland, men dog fra ledninger der går uden om Ukraine. Tyrkiet har også en separat forbindelse under Sortehavet, mens der er en gasledning direkte mellem Rusland og Polen.