Østen truer dansk medicinal-forskning

Mens lande som Kina, Indien og Tyrkiet opruster inden for forskning i nye lægemidler, har medicinalindustrien stadig sværere ved at finde danske læger, der har tid til at deltage i kliniske forsøg med nye lægemidler. Forskning og behandling er truet.

Klinisk forskning i Danmark skal styrkes. Ellers flytter medicinske forsøg, viden og investeringer til andre lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig en situation, hvor du som dansker må rejse til Bombay, Beijing eller Istanbul for at få lov at prøve den nyeste eksperimentelle behandling inden for kræft og andre livstruende sygdomme.

Sådan er det ikke i dag, men det er en fremtid, der ligger lige om hjørnet, hvis man skal tro læger, forskere og medicinalindustrien.

For mens Kina, Indien, Østeuropa og Sydamerika opruster inden for forskning i virkningen af nye lægemidler på patienter, har medicinalvirksomhederne stadig sværere ved at finde danske læger og forskere, der har tid til at deltage i kliniske forsøg med nye lægemidler, og til at offentligøre videnskabelige artikler om resulateterne af høj kvalitet.

Der er ikke kun tale om et dansk fænomen. En dugfrisk international evaluering af den kliniske forskning i Sverige og Finland viser, at de to nabolande mod Nord får stadig sværere ved at følge med lande som Kina, Sydkorea, Indien og Tykeriet, når det gælder antallet og kvaliteten af videnskabelige artikler inden for kliniske, patientrelateret forskning.

For eksempel har Kina mere end seksdoblet antallet af publikationer om klinisk medicin, mens danske og finske forskere kun har øget antallet af publikationer med 13 pct. Sverige er ligefrem oplevet et fald på seks pct. Samtidig haler Kina kraftigt ind på de nordiske lande, når det handler om at få citeret de videnskablige artikler.

Forklaringen er ifølge rapporten blandt andet, at der ikke er tilstrækkelig fokus på klinisk forskning hos hospitalsledelsen, og at det ikke er karrieremæssigt attraktivt for læger at deltage i klinisk forskning.

Forskningen er truet
Forholdene kan overføres direkte til Danmark, mener professor og ledende overlæge Henning Bech-Nielsen fra Odense Universitetshospital. Han har været med i det internationale ekspertpanel bag rapporten.

»Rundt om på hospitalsklinikkerne bruger vi i dag det meste af tiden på den daglige drift. Vi er underlagt en stram økonomistyring med budgetter, der kun ser et år frem i tiden, og som ikke belønner deltagelsen i klinisk forskning. Fokus er på effektivitet og hurtig behandling, men vi glemmer forskningen og dermed kvaliteten i behandlingen,« siger Henning Bech-Nielsen.

På Rigshospitalet er lægelig direktør Jannik Hilsted enig. Dansk klinisk forskning er truet, og det kan få store konsekvenser for danske patienter.

»Hvis ikke vi får styrket den kliniske forskning i Danmark kraftigt gennem investeringer i infrastruktur og flere forskere, så betyder det, at medicinalvirksomhederne vælger at lægge medicinske forsøg for eksempel med den nyeste eksperimentelle behandling af kræft i storbyerne i lande som Indien og Kina. Så er det der, tingene kommer til at ske, og det vil være et stort tab for danske patienter, som vil få en dårligere behandling og færre muligheder,« siger Jannik Hilsted.

Absurd situation
Sådan er situationen ikke endnu. Men udenlandske medicinalvirksomheder får stadig sværere ved at placere medicinforsøg i Danmark.

Verdens næststørste medicinalkoncern, britiske GlaxoSmithKline, er blandt de virksomheder, der gennemfører flest medicinforsøg i Danmark.

GlaxoSmithKline har løbende mellem 20 og 30 forsøg i gang i Danmark og investerer årligt i størrelsesordenen 50-60 millioner kr. i at teste medicin på danske sygehuse.

Den investering ville GlaxoSmithKline gerne øge betydeligt, men det er ikke muligt.

»Vi er i den absurde situation, at vi gerne ville investere betydeligt mere i Danmark, men når vi kontakter hospitalerne, så er svaret, at de ikke har hænder nok,« siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Corporate Affairs i den danske afdeling af GlaxoSmithKline.

Hun mener, at det er ved at være sidste udkald, hvis Danmark fortsat skal kunne udnytte sin styrkeposition inden for klinisk forskning.

»Lande som Indien og Kina står på spring. Man skal gøre sig klart, at det her er en global konkurrence, hvor andre regioner opruster. Jeg oplever, at den førende danske position er på vej til at skride, og vi er ved at tabe muligheden for at etablere et innovationscenter i verdensklasse,« siger GlaxoSmithKlines danske direktør.

Klinisk forskning sorterer under Sundhedsministeriet og Danske Regioner.

I april nedsatte sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) et Nationalt Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, som bl.a. skal komme med forslag til, hvordan den kliniske forskning styrkes i Danmark.