Fronterne i den store gaskrig mellem Rusland og Europa er trukket hårdt op.
Torsdag underskrev den russiske præsident Vladimir Putin et dekret, som krævede at betalinger for russisk gas skulle falde i rubler til Gazprom. Fredag afviste en række energiselskaber, heriblandt danske Ørsted, at imødekomme det krav.
»Vi har ingen intentioner om at betale i rubler. Vi er i tæt dialog med andre energiselskaber og myndighederne om et fælleseuropæisk svar til Gazprom Export,« skrev Ørsted i en pressemeddelelse fredag.
Kontrakterne mellem de europæiske energiselskaber er ikke baseret på betalinger i rubler. Derfor har en række myndigheder og politikere, heriblandt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, været ude at afvise Kremls krav. Også det danske udenrigsministerium har afvist, at imødekomme kravet:
»Det er endnu ikke klart, hvad det russiske dekret konkret indebærer, men Danmark tager stærkt afstand fra, at Rusland egenhændigt forsøger at ændre bestående kontraktuelle forhold. På G7-energiministermødet 28. marts blev det russiske krav om betaling i rubler afvist. Danmark er enig i at afvise kravet og koordinerer fælles reaktioner med vores allierede,« skrev Udenrigsministeriet til Berlingske fredag.
Dermed er fronterne nu trukket op i en storpolitisk magtkamp om energi og økonomi. Og i midten af det befinder danske Ørsted sig i det, der i øjeblikket kan betegnes som »en meget usikker situation«.
»I kontrakterne er der angivet en valuta, der ikke er rubler. Så Ørsteds jurister sidder nok i øjeblikket og arbejder på, hvordan de skal forholde sig i den her situation,« siger Per Fogh, der er aktieanalytiker i Sydbank, og tilføjer:
»Det er stadig meget usikkert, hvordan det kommer til at forløbe med betaling og udlevering af gassen.«
Samarbejdet fortsætter
Per Fogh mener, at det mest sandsynlige scenario i øjeblikket er, at Ørsted kommer til at betale for og modtage gassen, som de plejer. De europæiske lande er nemlig afhængige af den russiske gas, ligesom eksporten er en væsentlig del af den russiske økonomi.
»Man skal huske på at indtægter fra gassalg er ret væsentlige for den russiske økonomi. Og hvis Putin skal holde bare lidt af det økonomiske fundament oppe, så er han nødt til at få afsat noget gas,« siger Per Fogh.
Ole S Hansen, der er chef for råvarestrategi i Saxo Bank påpeger derudover, at Rusland i øjeblikket har brug for euro og dollar, der kan sælges for at støtte den russiske valuta fra et kollaps. Derudover er de europæiske lande stadig brug for naturgas en række år endnu.
»Derfor tror jeg, at det findes en løsning hvor europæiske købere inklusiv Ørsted fortsætter med at betale i euro og dollar, men til en ikke sanktioneret bank som Gazprombank, som derefter kan veksle til rubler,« vurderer Ole S Hansen, og tilføjer:
»Det er primært et økonomisk behov fra fra russernes side, hvor de skal have adgang til indtægterne fra salget, og hvor de forhindrer rublen i at blive en ikke handlet værdiløs valuta som i soviettiden.«
Hvis russerne vælger at stå fast på deres krav, vil det betyde, at Ørsted kan være nødt til at gå på det tyske spotmarked, som også består af 40 procents russisk gas, fortæller Per Fogh. Hvis Ørsted skal ud på spotmarkedet, vil selskabet ikke længere have garanteri for at få leveret den mængde gas, som er en del af kontrakterne med Gazprom.
»Det vil nok heller ikke være til de priser, der er i kontrakterne. Alt andet lige vil det blive sendt videre til de fjernvarmeanlæg, der er kunder hos Ørsted,« siger Per Fogh.
Rygstød
Selvom Ørsted har fået megen opmærksomhed i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Europa, så forudser Per Fogh, at det storpolitiske magtspil omkring energiforsyningen til Europa kan ende med at blive et rygstød til selskabet.
»Det signal, politikkerne har sendt med, at vi skal væk fra den Russiske gas, og at vi skal ændre i vores energimiks i Europa, er noget, der understøtter Ørsted. De kan være med til at levere mere vedvarende energiløsninger og skal blandt andet være med til at sætte en masse vindmøller op,« siger Per Fogh.
Sydbank har i øjeblikket også en købsanbefaling på Ørsted-aktien, som på trods af et fald på 1,70 procent fredag, faktisk er steget siden Ruslands invasion af Ukraine.
