Ørsted er faldet 200 milliarder kroner i værdi og afventer vigtig afgørelse: »Man skal altid have en flaske champagne på køl«

I slutningen af juni afgøres stor havvindauktion i New Jersey i USA. For Ørsted med topchef Mads Nipper i spidsen vil en sejr kunne give tiltrængt medvind til en hårdt ramt aktiekurs.

Ørsted-topchef Mads Nipper mener, at selskabet har den mest klare plan for, hvordan man har tænkt sig at realisere sine målsætninger frem mod 2030. »Uden at kritisere de andre i branchen har vi nok færrest fugle på taget,« siger han. Niels Ahlmann Olesen

Kan du ikke lige huske, hvornår Mads Nipper afløste Henrik Poulsen som topchef i den danske energikæmpe Ørsted, behøves hverken Google, gamle fondsbørsmeddelelser eller andre former for research for at finde svaret.

Nej, du tager bare en graf over selskabets aktiekurs og planter så fingeren lige der, hvor værdien toppede. Voila!