Øresundsbron lukker for ustabil sms-service

Det skulle være så smart, men den gode idé faldt til jorden. Øresundsbron lukker du ustabil sms-service.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Øresundsbron har i dag lukket den SMS service til kunderne, som giver information via sms når broen har lukket for biltrafik.

Servicen har ifølge Øresundsbro Konsortiet ved flere tilfælde ikke fungeret optimalt og lukkes derfor ned indtil en ny løsning er fundet. - Formålet var at give en bedre trafikservice til kunderne end man normalt får på en motorvej. Og så skal den naturligvis fungere. Hvis kunden ikke modtager besked, eller hvis informationen oven i købet er forkert, er det bedre helt at undvære, siger Øresundsbrons Markedsdirektør Jacob Vestergaard. SMS-servicen har informeret om begrænsninger i trafikken på grund af blandt andet hård vind samt ved de tilfælde, hvor broen har været helt lukket for motorvejstrafik.

Men ved nogle tilfælde, hvor broen har været lukket i længere tid, har udsendelserne ikke fungeret eller er kommet frem for sent, og det har medført at kunderne har fået forkert information om trafiksituationen. Seneste tilfælde var den 26. marts, hvor broen måtte lukke i cirka to timer på grund af en glatføre ulykke. Eftersom leverandøren ikke har været i stand til at garantere en mere sikker drift fremover, vælger Øresundsbron nu at lukke denne service. - Vi undersøger så hurtigt som muligt om der findes nogen, som kan garantere en sikker drift af en lignende service, siger Jacob Vestergaard.