Det er meget få danskere, der ligesom 8,2 procent af verdens befolkning lever i absolut fattigdom – det, FN definerer ved, at man lever for under 1,9 dollar om dagen. 

For et land som Danmark er det derfor ikke så relevant at sammenligne sig med lande som Mozambique og Etiopien, når det gælder fattigdom.

I stedet måler Danmarks Statistik andelen af danskere, der defineres som »økonomisk sårbare« – en indikator, der bygger på personers egen opfattelse af deres økonomi.

Her viser spritnye tal, at antallet af økonomisk sårbare i Danmark når det højeste niveau i ti år.

Ti procent af danskerne må nu betragtes som økonomisk sårbare.

Indikatoren er sammensat af fem kriterier vedrørende husstandens økonomiske situation. Hvis man falder opfylder mindst tre af de fem kriterier, der er opsat, betragtes man som økonomisk sårbar.

De fem kriterier er:

  • Har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. 

  • Har i foregående år været bagud med betalingen af regninger (fx husleje, afdrag på gæld, regninger vedrørende el/varme/vand/gas og forbrugslån) 

  • Kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at skulle låne. 

  • Har af økonomiske grunde ingen bil. 

  • Har ikke råd til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet hvert år. 

Når ti procent af befolkningen nu går under denne definition, er det en stigning på tre procent sammenlignet med sidste år. 

13 procent af de økonomisk sårbare er enlige forældre med hjemmeboende bør. Hele 65 procent af de økonomisk sårbare husstande er enkeltpersoners husstande i 2023