Økonomisk ekspertgruppe anbefaler udfasning af hjælpepakker 1. juli

1. juli bør de eksisterende hjælpepakker ophøre, mens nye ordninger for særligt udsatte virksomheder bør etableres. Sådan lyder konklusionen fra den økonomiske ekspertgruppe, som netop har afleveret sine anbefalinger til politikerne omkring hjælpepakkerne og forventningerne til dansk økonomi.

Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, er formand for den økonomiske ekspertgruppe, der rådgiver politikerne om hjælpepakkerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden coronakrisens begyndelse i marts 2020, er der udbetalt over 35 milliarder kroner i hjælpepakker til danske virksomheder. Dertil kommer forskellige låneordninger og udskudte betalingsfrister for trecifrede milliardbeløb.

Men 1. juli skal det være slut. I hvert fald som vi kender hjælpepakkerne i dag.

Sådan lyder konklusionen fra den økonomiske ekspertgruppe, som gennem coronakrisen har rådgivet regeringen og Folketingets øvrige partier om den hjælp, der er sat i verden for at holde hånden under de danske virksomheder, der har kæmpet for livet under krisen, hvor restriktionerne har ført til manglende omsætning og store tab.

Ekspertgruppen, der består af formand Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder, alle tre økonomiprofessorer på Aarhus Universitet, har mandag eftermiddag afleveret anbefalingerne til udfasningen af hjælpepakkerne.

»Et vigtigt hensyn i en velfungerende økonomi er ikke at fastlåse økonomien unødigt eller forsinke en tilpasning, hvor der er sket et skift i produktionsbetingelserne eller efterspørgslen. I en normal situation skal virksomhederne kunne stå på egne ben, og der vil være en naturlig dynamik, hvor nogle virksomheder lukker, og nye kommer til, og hvor der også sker brancheforskydninger i forhold til ændringer i efterspørgslen,« skriver ekspertgruppen blandt andet:

»Der bliver hele tiden nedlagt job og afskediget medarbejdere og oprettet nye job og ansat medarbejdere. Bremses disse mekanismer, vil det på længere sigt have store konsekvenser for produktivitet, beskæftigelse og velstand.«

Derfor anbefales det, at hjælpepakkerne ophører i deres nuværende form 1. juli 2021. Samtidig bør likviditetsordningerne på skatteområdet, eksempelvis momsfristen, ikke forlænges yderligere, men ophøre når betalingerne forfalder.

»Det gælder, uanset om genåbningen forløber lidt hurtigere eller lidt langsommere end planlagt. Pandemien har nu varet i over et år, og dens konsekvenser kendes bedre. Hermed har virksomheder også bedre mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger,« skriver økonomerne.

Med anbefalingerne i hånden skal Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter nu drøfte hjælpepakkernes fremtid.

Nye ordninger for særligt udsatte virksomheder

Der vil dog fortsat være brancher, som er påvirket af restriktioner efter 1. juli. Det kan eksempelvis være i forbindelse med lokale nedlukninger eller visse brancher, hvor det tager længere tid at vende tilbage til fulde omdrejninger, hvis man eksempelvis er afhængig af internationale forhold som rejserestriktioner.

Derfor foreslår ekspertgruppen, at der etableres nye ordninger, som er målrettet mod eksempelvis tvangslukkede virksomheder. Men med erfaringerne fra efteråret, hvor målrettede hjælpepakker mødte stor kritik, påpeger ekspertgruppen, at der ikke kan »laves hensigtsmæssige ordninger baseret på branchetilhørsforhold« men derimod den enkelte virksomhed. Samtidig var erfaringerne, at direkte målrettede ordninger var administrationstunge, og at der var en tendens til, at underleverandører faldt igennem.

»Adgangen til kompensation kan baseres på en tilgang med en relativ enkel ordning med afsæt i egenskaber ved de generelle ordninger, som sikrer, at alle virksomheder med en betydelig omsætningsnedgang er omfattet, men med skærpede adgangskrav. Adgangen til yderligere likviditet skal i videst muligt omfang være baseret på en egentlig kreditvurdering, enten af bankerne eller evt. via låne- og garantiordninger i Vækstfonden og EKF,« lyder det.

Ekspertgruppen vurderer samlet, at dansk økonomi har et godt udgangspunkt, blandt andet fordi hjælpepakkerne har bidraget til at holde de nedlukkede dele af økonomien klar til vækst igen, som desuden understøttes af ekspansiv finanspolitik og et stort potentiale for privat forbrug grundet stor opsparing – både i kroner, øre og lyst.

Dansk Industri: Skal følge restriktioner

Hos Dansk Industri (DI) anerkender man, at hjælpepakkerne skal fjernes, men det bør ikke ske, før restriktionerne er væk, lyder det i en pressemeddelelse.

»DI er grundlæggende enig i, at vi ikke skal have et erhvervsliv på støtten, og at vi kun kompenserer dem, der har et reelt behov. Ekspertgruppens rapport peger grundlæggende i den rigtige retning,« siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, i meddelelsen.

Men han tilføjer, at så længe restriktioner og anbefalinger mærkbart begrænser virksomhederne, bør de generelle kompensationsordninger fortsætte.

»Det er afgørende, at vi ikke taber virksomheder og arbejdspladser på gulvet lige før målstregen. Det ville i værste fald være spild af penge, hvis kompenserede virksomheder må lukke nu. Og medmindre ekspertgruppen ved præcist, hvornår restriktionerne bliver ophævet, bør de tilhørende kompensationsordninger ikke ophøre en fast dato som 1. juli. De skal følge genåbningsplanen og vaccinationskalenderen præcist for at give mening,« lyder det.

Samtidig mener Dansk Industri, at de nye hjælpepakker for særligt ramte virksomheder bør løbe året ud.

»Det her risikerer at skubbe virksomheder og arbejdspladser ud over kanten. Mange har været lukket for kunder i op mod et år. Spillesteder har ikke haft tilskuere, og messecentre har ikke haft gæster. Vi foreslår, at ordningerne skal løbe året ud, og at kravet om omsætningstab på 50 procent sænkes,« siger Lars Sandahl Sørensen.