Økonomer: Ulemperne ved opsplitning er større end fordelene

Gevinsten for den finansielle sikkerhed vil være små sammenholdt med omkostningerne, hvis man tvinger bankerne til at udskille deres handelsaktiviteter fra kernebankerne, vurderer eksperter i finansiering.

»I forhold til den her krise havde det nok ikke ændret det store,« siger Jesper Rangvid, professor i finansieirng ved CBS og formand for det udvalg, der kulegravede årsagerne til den danske finanskrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opsplitning af bankerne i en handelsenhed og en kernebank vil medføre fordele for den finansielle stabilitet, men de er ikke store nok til at opveje ulemperne. Sådan lyder vurderingen fra to eksperter med dyb indsigt i de årsager, der ledte frem til den seneste finanskrise.

Dengang ville det ikke have gjort nogen stor forskel, hvis handelsenhederne havde været adskilt fra de almindelige bankaktiviteter, vurderer Jesper Rangvid, der professor i finansieirng ved CBS og formand for det udvalg, der kulegravede årsagerne til den danske finanskrise.

»Ser vi på den europæiske krise, var den langt hen ad vejen udløst af dårlige kredit og for stor vækst. Det var i langt mindre grad sofistikerede finansielle produkter, som blev kørt rundt i markedsafdelingerne i bankerne. I forhold til den her krise havde det nok ikke ændret det store,« siger Jesper Rangvid, som mener, at omkostningerne for bankerne og samfundet vil blive for store sammenlignet med den ekstra sikkerhed, som man forsøger at opnå ved at udskille markedsafdelingerne.

Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, er enig.

»Jeg tror ikke, at opsplitning er en god idé. Man er bange for, at markedssiden påfører den almindelig bank en unødig risiko, men med fornuftig regulering kan de to sider understøtte hinanden. De skal bringes til at fungere sammen i stedet for som modsætninger,« siger Lars Krull.

Konsekvenser for bankerne

Begge hæfter sig ved de konsekvenser, dyrere bankdrift kan få for forbrugerne.

»Bankerne kan miste en indtjeningskanal, medmindre de får lov til at beholde markedsaktiviteterne i samme gruppe, og det kan være et problem, når de skal rejse kapital. Det kan gøre det dyrere at handle finansielle produkter og øge transaktionsomkostningerne ved handel i finansielle aktiver, hvilket går ud over bl.a. vores pensioner,« siger Jesper Rangvid.

Han anerkender dog ideens grundsten – de finurlige finansielle konstruktioner, der udløste subprime-krisen, bredte sig til moderbankerne, og i sidste ende kostede dyrt for realøkonomien.

»I USA der er det en lidt mere relevant problemstilling, fordi man lavede alle de her mærkelige finansielle produkter og konstellationer frem mod krisen. Derfor kan man også sige, at man skal være åben, for man kan ikke vide, om den slags vil kunne opstå i Europa,« siger Jesper Rangvid.