Økonomer: Det går nedad efter 50 gyldne år

Frem mod 2025 bliver væksten pr. indbygger på lige under én pct. pr. år i gennemsnit, mener Berlingske Business’ Økonompanel. I givet fald vil det være 0,6 procentpoint mindre, end vi har set årligt siden 1966.

Siden det økonomiske opsving for alvor tog fart i 1960erne, er dansk økonomi i gennemsnit vokset 1,6 procent om året – bl.a. stimuleret af det sorte guld, som borebisserne på riggen »Mærsk Explorer« fra 1967 fandt i Nordsøen. Men de gyldne tider kan være forbi, lyder det fra økonomerne i en rundspørge til Berlingske Business’ Økonompanel. Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

50 år med gyldne tider for den danske økonomi er på vej til at blive afløst af noget mere grå og svage tider. Ifølge en rundspørge til Berlingske Økonompanel har danskerne frem mod 2025 kun en gennemsnitlig årlig vækst på 1,53 pct. at se frem til.

En vækst på det niveau er bedre end gennem finanskrisen, men når man måler det pr. indbygger, er det markant lavere, end vi tidligere har været vant til.

Befolkningen vokser, og det betyder, at en samlet vækst på lige over 1,5 pct. om året svarer til en vækst pr. indbygger på kun én pct.

Det skal sammenholdes med, at vi pr. indbygger har haft en gennemsnitlig vækst på 1,6 pct. om året i perioden fra 1966 og til 2015. Det er inklusive op- og nedture undervejs, og dermed kan danskerne forvente, at der i de kommende år bliver skabt markant mindre velstand pr. indbygger, end vi har gjort siden 1960erne.

I rundspørgen til Berlingske Business’ Økonompanel har økonomerne skullet svare på, hvor meget fremgang der kommer i den danske økonomi i de kommende år. Det er uden en indregning af effekterne af den nu skrinlagte 2025-plan, men økonomerne har været bekendt med planen, da de skulle svare på spørgsmålet.

Det er Dansk Erhverv, der har beregnet, hvad økonomernes spådom om væksten svarer til pr. indbygger. Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian påpeger, at den svagere vækst vil kunne mærkes af danskerne.

»Væksten udtrykker, hvor meget vi har at gøre med som samlet nation. Med lavere vækst bliver der færre penge til det, vi gerne vil prioritere. Uanset om det drejer sig om hospitaler, fladskærms-TV eller hvad det er, vi vil bruge pengene til. Problemet med en lav vækst i så mange år er, at den enes fremgang nemt kan blive den andens nedgang. Nogen vil føle, at deres økonomi går i stå,« siger Steen Bocian, der mener, at en genoplivning af 2025-forhandlingerne vil give en lidt højere vækst og vil betyde, at vi kommer til at mærke en reel fremgang i vores økonomi.

Vismændene mere optimistiske

Når væksten pr. indbygger falder, skyldes det i høj grad, at antallet af unge i forhold til ældre falder. På den måde bliver der færre til at skabe den produktion, vi alle skal leve af. Samtidig bliver der flere flygtninge og indvandrere i den arbejdsduelige alder, mens de som udgangspunkt har en mindre grad af deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskerne.

I hvilket omfang, økonomerne i Business-panelet får ret, er naturligt nok usikkert. De økonomiske vismænd kom i deres seneste rapport med en forudsigelse om en gennemsnitlig årlig vækst på 1,9 pct. frem mod 2025 uden indregningerne af effekterne af regeringens plan.

Derved vil vi reelt være ude af vækstkrisen. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at forskellen mellem vækstskønnene fra økonomerne i panelet og vismændene svarer til 14.300 kr. ekstra pr. dansker i alle årene fra vugge til grav. Der er tale om 2016-priser.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen vil ikke forholde sig til, om Folketinget igen skal sætte gang i 2025-planen, men hun er helt enig i, at kombinationen af, at arbejdsstyrken ikke vokser i samme tempo som tidligere, og at udviklingen i produktiviteten er blevet svagere, vil bidrage til at trække væksten ned.

Hun mener derfor, at det både handler om at sætte ind på begge fronter med at få øget udbuddet af kvalificeret arbejdskraft samt at få øget produktiviteten. Ikke mindst i servicesektoren.