Økonomer bekymret for finanslov

Det offentlige forbrug vokser alt for stærkt i den finanslov, som regeringen offentliggør i dag, mener økonomer.

I dag bliver der sat de første tal på velfærdsregningen, når regeringen offentliggør sit forslag til finanslov for 2008.

Finansloven har før været brugt til at lancere nye planer, men denne gang venter økonomerne dog ikke de store overraskelser i forhold til den store velfærdpakke i 2015-planen, som blev offentliggjort i sidste uge.

Men finanslovsforslaget vil nok nærmest undervurdere udgifternes størrelse, mener seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank.

»Der er jo lagt op til en vækst i det offentlige forbrug på 1,8 pct. næste år, og det tror jeg ikke holder stik i forhold til alle de ting, der er lagt frem i trepartsforhandlinger (om efteruddannelse, red.), globaliseringsaftale (om forskning, red.) og velfærd. Jeg tror, vi nærmer os to pct. i realvækst,« siger han.

»Det er rigtig mange penge. Det er en meget ekspansiv finanspolitik set i lyset af mangelen på arbejdskraft. «

Til sammenligning har regeringens hidtidige økonomiske langtidsplan, 2010-planen, haft et mål om en realvækst på en halv pct. om året i de offentlige udgifter; et mål som man dog ikke har kunnet holde.

Stor vækst i udgifter
Heller ikke chefanalytiker Steen Bocian i Danske Bank regner med overraskelser i finansloven denne gang, og heller ikke han er tryg ved den udgiftsvækst, som vi kan vente os.

»Det er en rimeligt stor vækst i de offentlige udgifter, og det i en tid, hvor der er høj vækst i økonomien,« siger han.

Pengeudpumpningen i 2008 er bare endnu én i en række af finanslove, som med et økonomfagligt udtryk er ekspansive, dvs. at de trækker i retning af at øge væksten i samfundet.

»Om finanspolitikken er ekspansiv eller ej er lidt et spørgsmål om, hvordan man regner. Finansministeriet vil selv sige, at finanspolitikken er neutral. Men spørger man Vismændene, så er den svagt ekspansiv. Og jeg er enig med Vismændene. Man forøger de offentlige udgifter mere, end det demografiske træk (udviklingen i antallet af unge og ældre, red.) tilsiger.«

God, gammeldags finanspolitisk lærdom ville ellers være, at finanspolitikken skal stramme lidt, når der er højkonjunktur i økonomien. Men sådan fungerer den politiske logik ikke længere.

»Det hænger sammen med, at der er et stort efterspørgselspres efter offentlige ydelser. Og det bliver om muligt endnu større i en højkonjunktur, og det er meget svært for politikerne at stå imod,« forklarer Steen Bocian. »Hele diskussionen handler jo i øjeblikket om at brænde flest mulig penge af på kortest mulig tid.«

Selv om finanspolitikken er ekspansiv, så er der overskud på de offentlige budgetter i disse år. Det kan lyde som et paradoks, men det skyldes store indtægter fra beskatningen af pensionsafkast og Nordsø-olie. De indtægter kan på lidt længere sigt gøre det endnu sværere for politikerne at modstå presset fra borgere, der vil have mere offentlig service,« mener Steen Bocian.

»Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om den hidtidige opsparingsstrategi er fornuftig. Vi har jo lige nu et demografisk hul, så i 2015 vil finansministeren stå med fyldte kasser og et stort overskud. Så kan det blive svært at forklare vælgerne, at der ikke er råd til mere velfærd,« siger Steen Bocian.