Økologerne tjener godt på mælk - de konventionelle taber

Masser af konventionelle landmænd står i kø for at få lov til at lave økologisk mælk. Mens mejerierne betaler økologer høje priser, er det en dårlig forretning af være konventionel landmand. Det giver minus i regnskabet.

Økologiske køer bliver lukket ud på græs Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er i øjeblikket en langt bedre forretning at være økologisk end konventionel mælkeproducent.

Kort fortalt så har økologerne en fin indtjening, fordi mejerierne med Arla Foods i spidsen betaler gode priser, mens de konventionelle producenter kæmper med negative regnskabsresultater.

De konventionelle landmænds produktion er urentabel, fordi de får lave mælkepriser.

Tal fra Dansk Landbrugs rådgivningsvirksomhed, Seges, viser, at økologerne sidste år i gennemsnit tjente omkring 330.000 kr.

De konventionelle mælkeprocenter havde til gengæld i snit et negativt resultat på omkring 240.000 kr.

Tallene er baseret på en gennemgang af regnskaber fra 2015 fra 46 økologiske og 444 konventionelle producenter,

Danmark har næsten 400 økologiske mælkeproducenter. Men der er akut behov for mellem 100 og 125 økologer mere mere. Ellers kan mejerierne ikke klare efterspørgslen på økologiske mejeriprodukter fra markedet i Danmark og de udenlandske markeder -  ikke mindst Tyskland.

»Jeg besøger masser af konventionelle landmænd, der ønsker vil lægge om til økologisk mælkeproduktion. Der er dog mange flere, der vil lægge om, end der kan få lov til det f.eks. af deres bank,« siger Erik Andersen, chef for kvæg og økonomi i ØkologiRådgivning Danmark.

Især Arla Foods skriger efter mere mælk. Både salg og efterspørgsel fra bl.a. dagligvarehandelen boomer.

Selv om de nuværende danske økologiske landmænd giver den gas og øger produktionen til de maksimale, kan de ikke efterkomme efterspørgslen. Så danske mejerier kommer til at mangle en del økomælk de næste par år.

Det tager to år at omlægge en konventionel mælkebedrift om til økologi. For at få tilladelse skal landmanden bl.a. opfylde de økologiske regler og have grønt lys fra banken.

»Det kan være, at landmandens bank siger nej, f.eks. hvis det kræver for stor en investering at blive økolog. Det kan koste op til fire mio. kr. at omlægge,« siger Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark.

Han er overbevist om, at man i løbet af 2016 får nok nye producenter til at lægge om til økologi, så behovet bliver opfyldt.

 

.