Odense-dreng spiller hovedrolle i byens nye hastige udvikling

Byudvikling. Odense er i mange år blevet beskyldt for at stå i stampe, men inden for de seneste år er der sket rigtig meget inden for udviklingen af byen og ikke mindst bymidten, og arkitekt Jess Heilbo befinder sig pludselig midt i orkanens øje med fingrene nede i nogle af projekterne, blandt andet de to største, som skal gøre Odense til en mere attraktiv by at bo og drive virksomhed i.