Obligationsmarkedet er kraftigt rystet

Krisen i finans- og bankverdenen samt den generelle samfundsøkonomi har rystet markedet for virksomhedsobligationer. Usikkerheden er så stor, at hverken udsteder eller køber ved, hvad obligationen er værd. I værste fald er den værdiløs.

Foto: Erik Refner
Mange danskere risikerer at tabe stort på deres ellers normalt så sikre investeringer i virksomhedsobligationer.

Hidtil har markedet fungeret upåklageligt, men bank- og finanskrisen har rystet markedet. For første gang i næsten 20 år ser vi nu, at investorerne ikke kan få deres penge tilbage fra udstederne af obligationerne.

»Det er ekstremt skræmmende og betyder ultimativt, at obligationsejerne ikke kan få deres penge igen og må erklære virksomheder konkurs,« siger markedsstrateg i Saxo Bank, Christian Blaabjerg.

Eller som PFAs obligationschef udtrykker det:

»Det er en meget udsædvanlig situation, som vi ikke har oplevet siden begyndelsen af 1990’erne,« siger PFA Pensions obligationschef, Poul Kobberup, som udtaler sig generelt om virksomhedsobligationer.

Ifølge ATP har hele obligationsmarkedet været ude på en ordentlig rutsjetur:

»I efteråret var det generelle obligationsmarked så rystet, at det på et tidspunkt var problematisk at sælge selv tyske og amerikanske statsobligationer. Stats- og realkreditobligationer er siden kommet stærkt igen, mens virksomhedsobligationerne fortsat kan have det svært,« siger ATPs porteføljeforvalter, Anders Svennesen.

Problemet er, at nogle af de virksomheder, som har udstedt obligationerne, er i store økonomiske vanskeligheder som følge af finans- og bankkrisen. Når obligationsserien udløber, og pengene skal betales tilbage til investorerne, har virksomhederne svært ved at låne pengene i banken, som nærmest har lukket filialdørene for alle, der ønsker at låne penge.

»Så kan obligationsudstederne skaffe kapital ved at udstede en ny obligationsserie. Men når man skal udstede nye virksomhedsobligationer, er det rart at vide, hvor mange der skal til for at få nok penge i kassen. Ellers er man på herrens mark. Men i øjeblikket er markedet så usikkert, at man ikke ved, hvad en virksomhedsobligation er værd, så det er en svær øvelse, siger Christian Blaabjerg fra Saxo Bank.

Lex Roskilde Bank
Virksomhedsobligationer er mest udbredt i udlandet. Eksempelvis i USA, hvor det ikke er unormalt, at helt almindelige mennesker har store beholdninger af virksomhedsobligationer. Herhjemme er det mest institutionelle investorer, men alligevel er nogle privatpersoner hoppet med på vognen. Samtidig kan mange danskere have store summer placeret i obligationerne indirekte gennem strukturerede produkter

Et eksempel på obligationer, som brænder i hånden på investorerne, er Roskilde Banks udstedelser af virksomhedsobligationer. I øjeblikket er obligationerne intet værd. Når resterne af banken er fejet op, kan det dog meget vel være, at der er penge tilbage til obligationsejerne, som står først i kreditorkøen i forhold til aktionærerne.

Og det er sådanne tilfælde, som vi kommer til at se mange flere af i løbet af i år:

»Vi kan se, at antallet af konkurser er stigende, og det vil formentlig fortsætte et stykke tid endnu. Og en del af de virksomheder, som går konkurs, vil have udstedt obligationer til såvel institutionelle som almindelige investorer,« siger Poul Kobberup.

Risiko betaler sig
PFA Pension har beregnet sandsynligheden for, at selskaber, som har udstedt virksomhedsobligationer, går konkurs, er op til 15 procent på de mest risikofyldte selskaber.

»Det betyder omvendt – fordi risikoen er stor i forhold til sikre statsobligationer – at der er mulighed for at gøre en god handel. Merrenten i forhold til statsobligationer er for tiden tocifret, « siger Poul Kobberup, der generelt ser gode investeringsmuligheder i øjeblikket og mener, at man får god betaling for risikoen.

Hidtil har der slet ikke været problemer med at få sine obligationer indfriet ved udløbsdato, men i øjeblikket er det mest almindeligt, at udstederen forlænger løbetiden i tre år, som er en indbygget mulighed i mange virksomhedsobligationsprospekter:

»Sådan var det ikke tidligere. Der blev pengene automatisk betalt tilbage ved udløb. Men det viser noget om omfanget og dybden af de udfordringer, som bankerne i øjeblikket kæmper med, når det er så svært for obligationsudstedere at finde penge til at betale obligationsindehaverne tilbage,« siger Poul Kobberup.