Obama vil have permanent støtteordning til vindenergi

Den amerikanske præsident Barack Obama foreslår nu en permanent støtteordning til vindenergi-investeringer, den såkaldte PTC-ordning.

Den amerikanske præsident Barack Obama foreslår nu en permanent støtteordning til vindenergi-investeringer, den såkaldte PTC-ordning. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM LO SCALZO

Det sker i forbindelse med, at han senere mandag kommer med et forslag til den amerikanske budgetlov for 2016.

Af forslaget fremgår det, at han vil bruge 7,4 mia. dollar til renere energi og fire mia. dollar til tilskynde de amerikanske stater til at hurtigere at skære i udledninger fra kraftværker, siger embedsmænd til Reuters.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Obama har gjort kampen mod klimaforandringer til en topprioritet i det to sidste år, hvor han er præsident. Og Det Hvide Hus ser det som et nødvendigt tiltag for hans eftermæle, skriver nyhedsbureauet.

Investeringerne i renere energiteknologi skal gå til programmer især hos Department of Energy og Department of Defense, siger embedsmænd ifølge Reuters.

- De har mulighed for at virkelig ... at sætte deres mål højere og slå ind på en endnu mere ambitiøs vej, når det kommer til ren energi, siger en anonym embedsmand til Reuters.