Obama: Væk med Xboxen

Præsident Obama advarer mod at spilde tid med spilkonsoller og bruger Xbox som eksempel. Microsoft har reageret.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Den amerikanske præsident Barack Obama har opfordret landets forældre til at slukke for Xboxen og sende børnene i seng. Denne opfordring faldt den i en tale den 16. juli hos National Association for the Advancement of Colored People.

»Vi bliver nødt til at leve op til vores eget ansvar, hvis vores børn skal kunne levere de bedste præstationer. Det betyder, at Xboxen skal stilles væk og børnenes sendes i seng på et fornuftigt tidspunkt,« sagde Obama. Denne udtalelse har vakt stor opmærksomhed i de amerikanske medier, ikke mindst i spilpressen. Den bliver opfattet som en generel advarsel mod tidsspilde mod elektronisk underholdning og ikke et specifikt angreb på Microsoft. Indtil nu har Obama ikke blandet sig i diskussionen om voldsspil og spilafhængighed i USA. Microsoft har allerede reageret ved at erklære sig enig i, at »medier kun skal bruges på en måde, der er sikker, balanceret og sund«. Samtidig henviser Microsoft til, at Xbox 360 indeholder en spærre som forældre kan bruge til at begrænse børnenes spilforbrug.