Obama advarer mod Facebook

Hvis du vil være præsident, så pas på Facebook.

Foto: Jim Watson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Lav jeres lektier - og pas på Facebook".

På skolernes første dag efter sommerferien gik præsident Obama på talerstolen og advarede mod, at "åndsvage" Facebook-beskeder kan skade ungerne senere i livet.

Præsident Barack Obama talte til en gruppe high school-studerende i Arlington, Virginia. Her ville en studerende gerne vide, hvordan man bliver præsident i USA. Til det svarede Obama straks.

"For det første, så vil jeg gerne have jer allesammen til at være meget forsigtige med, hvad i lægger ud på jeres Facebook-side, for i vores YouTube-alder vil alt, hvad du laver blive hevet frem senere i livet. Og når du er ung, så ved vi alle, at du laver fejl og dumme ting,« sagde Obama.

Præsidenten refererede til det efterhånden udbredte faktum, at mange virksomheder har et Facebook-tjek som en obligatorisk del af processen, når der skal ansættes nye folk.

Ved hvad han taler om

Selv om mange efterhånden er klar over, at man ikke ukritisk skal lægge alt på nettet, så har Obama gjort sine egne erfaringer, at selv de mindste smuttere med moderne teknologi kan være skæbnesvangre.

Han havde selv sin del af miniskandaler i løbet af valgkampen, hvor der dukkede ting op på YouTube og på blogs, som præsidenten helst havde været foruden. For eksempel historiske klip med den rabiate præst Jeremiah Wright, der blev forbundet til Barack Obama.

I et andet tilfælde opstøvede en avis et klip med præsidentetn, hvor han indrømmede, at Ronald Reagan havde haft større betydning for Amerika end hans egen partifælle.

Hvis man ikke har intentioner om at indtage præsidentembedet eller andre højtstående poster, så kan man tage lidt lettere på Obamas råd, men kunne også starte med at følge en række råd fra Lars Damgaard Nielsen, som han præsenterede i denne ComON-artikel i forhold til at beskytte sine personlige informationer på Facebook.

Kilde: Sydney Morning Herald