Nytter Folkemødet?

KLUMME: Er folkemødet på Bornholm umagen værd for de organisationer, der hen over fire dage bruger millioner af kroner på at positionere sig selv med netværksarrangementer og events, spørger Kresten Schultz Jørgensen?

Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør og kommunikationsrådgiver Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Mens en ny rekordstor mængde politikere og professionelle netværkere er begyndt at lade op til Folkemødet på Bornholm her i juni, kunne man med Viggo Hørups berømte sentens fra forsvarsforhandlingerne i 1883 stille spørgsmålet: Hvad skal det nytte, Folkemødet? Har det nogen effekt ud over hyggen, de gode grillpølser og det lige så gode, lokale fadøl?

At Bornholm virker for bornholmerne er indiskutabelt. Ikke så få firskårne meningsdannere har de seneste år, siden Bertel Haarder og Winni Grossbøl i 2010 besluttede at skabe en dansk variant af den svenske Almedalsugen, nægtet at tro på de socio-økonomiske konsekvenser for klippeøen. Men de er store. Folkemødet 2015 havde 100.000 besøgende, næsten 40.000 overnatninger, 2.300 arrangementer og over 700 arrangører. Det kan mærkes på øens pengestrømme og så endda med udgangspunkt i det, der er dens moderne brand: Bornholm som centrum for mad­kultur og oplevelser.

Mit spørgsmål om nytteværdien er imidlertid ment kommunikationsstrategisk. Er Bornholm umagen værd for de organisationer, der hen over fire dage bruger millioner af kroner på at positionere sig selv med netværksarrangementer og events?

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Fra en ende af: Dansk Industri sætter i år fokus på digitale løsninger med et arrangement, hvor politikere og andre deltagere skal styre IBMs Star Wars-robot BB8 gennem en forhindringsbane.

Og Dansk Rederiforening inviterer om bord på postbåden »Peter« til et søslag, hvor SFs partiformand, Pia Olsen Dyhr, skal dyste mod erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen om at sænke hinandens slagskibe.

Og så fremdeles.

Svaret er ja, Bornholm virker fra et kommunikationsperspektiv – af to grunde. Forklaring nummer et er, at arrangementet for længst har nået kritisk masse. Sagt enkelt: Mens politikere og virksomheder i de første leveår sagtens kunne blive væk, ja, så er deltagelsen nu påkrævet.

Konsulenthuset Operate har spurgt en stor gruppe folketingspolitikere om Folkemødet. Og ja, de prioriterer det generelt i stor stil med motivationen om at netværke og knytte kontakter.

Forklaring nummer to er, at kravene til både politikere og virksomheder i disse år forandrer sig. Det er ikke længere nok at »argumentere« og »informere«. Man vinder indflydelse og styrker sit omdømme ved at engagere sig nysgerrigt i bredere debatter. Coop engagerer sig i madkultur. Lego i leg og læring. DONG i bæredygtig energi.

Spørgsmålene og nysgerrigheden er kort sagt vigtigere end svarene. Forstår man det, kan Folkemødet være en særdeles nyttig kommunikationsplatform for virksomheder og organisationer.

Fem gode tip kan således være:

1. Vælg åben diskussion frem for præsentation og enetaler.

2. Det handler om samfundet, ikke virksomheden.

3. Vælg en stand og et format, der engagerer deltagerne og publikum med mere end foldere og paneldebatter.

4. Start planlægningen i god tid – 2016 er på plads.

5. Brug eventen til at lære noget selv, til at lytte og indsamle reaktioner.