Nyt Torben Østergaard-selskab i krise: Konkurs stoppede pengestrømmen

Nordic Wastes søsterselskab går i rekonstruktion og rejser spørgsmål om omstridt grund. Det sker, efter konkursen i det skandaliserede selskab har lukket af for indtægterne.

En del af personkredsen bag Nordic Waste-skandalen: Den sygemeldte direktør Lene Holmgaard Lange, den primære ejer Torben Østergaard-Nielsen og tidligere ejer og nuværende bestyrelsesmedlem David Peter York. pr, Frank Cilius

Selskabet DSH Recycling, der var et søsterselskab til det stormombruste jordrensningsselskab Nordic Waste i Ølst, er gået i rekonstruktion.

Det skyldes, at indtægterne til DSH Recycling primært kom gennem lejeindtægter fra Nordic Waste på det jordskredsramte anlæg nær Randers, skriver selskabet i en pressemeddelelse.