Nyt tab af data i skandalerække

Konsulentfirma mistede USB-pind med personlige oplysninger om alle landets fængselsfanger. Det er syvende gang på et halvt år, at det går galt.

Datasikkerheden i Storbritannien er hullet som en si. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny dataskandale ruller i Storbritannien, efter at et konsulentfirma har mistet personlige oplysninger om bl.a. alle 84.000 indsatte i England og Wales.

Oplysningerne lå på en USB-hukommelsespind hos konsulentfirmaet PA Consulting. Hertil var de blevet kopieret i strid med alle forskrifter, og hukommelsespinden var efterfølgende forsvundet.

Syvende gang på et år

Det er syvende gang på kun lidt over et halvt år, at stærkt personlige oplysninger forsvinder eller bliver stjålet i Storbritannien.

Der lå ukrypterede oplysninger om 10.000 vaneforbrydere, navne, fødselsdatoer og løsladelsesdatoer på alle 84.000 fanger i England og Wales samt 33.000 oplysninger fra det britiske rigspoliti på hukommelsespinden.

I november 2007 forsvandt oplysninger om 25 millioner børnebidragsydere på to CD-skiver. Allerede måneden efter, i december, mistede myndighederne oplysninger om 7.685 nordirske kørekortsejere. Senere samme måned forsvandt oplysninger om tre millioner køreskoleelever, der blev håndteret af et amerikansk firma.

658 bærbare PCer forsvandt

I januar i år mistede en marineofficer sin bærbare PC. Den rummede detaillerede oplysninger om 600.000 briter.

I juni blev seks bærbare computere med oplysninger om 20.000 patienter meldt stjålet fra et hospital.

Og i juli måtte det britiske forsvarsministerium krybe til korset og oplyse, at hele 658 bærbare computere er blevet stjålet de seneste fire år.

Der har rejst sig en politisk storm af kritik mod regeringen oven på afsløringerne.