Nyt stort millionunderskud i B&O, men omsætningen vokser pænt

Mens B&O fortsat tabte penge i første kvartal, kan koncernen glæde sig over fremgang i begge forretningsområder.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Elektronikkoncernen B&O kom ud med et underskud på 55 mio. kr. i første kvartal, men fastholder forventningerne, fremgår af det af selskabets årsregnskab.

Underskuddet i kvartalet er en forbedring fra minus 67 mio. kr. i samme kvartal i fjor. På den positive side er det mest opsigtsvækkende er det, at det lykkes for B&O at skabe tocifrede vækstrater i kvartalet, både i B&O Play-divisionen, men også i den dyre Bang & Olufsen-division

I B&O Play, der producerer højtalere og høretelefoner, er der fremgang i salget. B&O Play voksede kvartalet med 17 pct. til 267 mio. kr., mens det traditionelle Bang & Olufsen øgede omsætningen med 13 pct. til 325 mio. kr.

”I første kvartal havde vi tocifret vækst i begge forretningsområder, og vi øgede vores rentabilitet. Vi har lancerede flere nye innovative produkter, øgede partneraktiviteten og forsætter med at styrke vores forretningsmodel. Overordnet har vi haft en tilfredsstillende start på året,” siger Henrik Clausen, adm. direktør i B&O.

Regnskabet viser, at omsætningen i Bang & Olufsen steg med 15 pct.  til 592 mio. kr. i første kvartal.

Ledelsen regner forsat med, at omsætningen for hele koncernen vil stige med ca. 10 pct. i 2016/17-regnskabet, selvom det nye B&O Play står foran en højere vækst.

» B&O Play-forretningsområdet vil forsætte med at være hovedvækstmotoren med en vækst på mere end 20 pct.,« skriver ledelsen.

B&O-aktien er gennem 2017 steget med næsten 70 pct. til kurs 134. Før finanskrisen lagde en dæmpe på forbrugernes lyst til de dyre B&O-produkter, kostede aktien dog mere end dobbelt så meget.