Nyt selskab overtager Aalborg-Oslo ruten

Knap er Cimber Sterling gået konkurs, før Aalborg Lufthavn har fundet et nyt selskab til at flyve på ruten til den norske hovedstad.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er SUN-AIR-British Airways, som har besluttet at overtage ruten allerede fra på mandag - med to daglige afgange. Det oplyser lufthavnschef Søren Svendsen, skriver Nordjyske Medier.

Det danske selskab SUN-AIR har et franchisesamarbejde med British Airways, som siden 1996 har medført, at alle ruteflyvninger sker i British Airways-regi, ligesom alle fly fremstår i British Airways-bemaling.

Samtidig forventer Søren Svendsen, at Norwegian og SAS i fællesskab vil forsøge at dække hullerne på indenrigsruterne.

Cimber Sterlings konkurs rammer også de charterturister, der skulle flyve sydpå i bededagsferien.

Cimber Sterling havde fire udsolgte charterafgange i de kommende dage. Ifølge lufthavnschefen arbejder rejseselskaberne på at finde andre flyselskaber, der kan flyve med kort varsel.