Nyt rædselsregnskab fra DSB: Kæmpe underskud

Et gigantisk nedskrivning har efterladt DSB med et svimlende underskud på noget nær en halv milliard kroner.

DSB, Hovedbanegården, folk der venter, togdrift, togdriften, togpassagerer, regionaltoge, IC3, IC4, togtider, togtabel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Et noget nær mareridtsagtigt år fortsætter for DSB, der tirsdag har præsenteret et underskud på 447 millioner kroner før skat i deres halvårsregnskab.

Underskuddet er først og fremmest et resultat af, at DSB har måttet nedskrive værdien af 23 IC2-togsæt samt 5 af de omskældte IC4-tog med i underkanten af 700 millioner kroner.

»Dermed påbegyndes afslutningen af et ulykkeligt kapitel i DSB’s historie, som købet af IC4- og IC2-togsættene er udtryk for,« hedder det i regnskabet.

Opgivet IC2 og IC4-tog

Dermed synes DSB endegyldigt at have opgivet forhåbningerne om at få skik på de udskældte IC2 og IC4-tog, der har martret selskabet de sidste mange år.

Senere i år vil DSB præsentere en strategi for, hvordan IC4-togsættene bedst kan anvendes i fremtiden.

Omfattende sporarbejde, grænse- og ID-kontrol samt problemer med togmateriel har samtidig betydet, at DSB har haft mere end svært ved at køre og ankomme til tiden, og det konkluderes da også, at halvåret har været præget af »utilfredsstillende rettidighed«.

Ringere kundetilfredshed

Kunderettidigheden for fjern- og regionaltog landede for halvåret på 72,7 procent, hvilket er markant under målet på 81,8 procent og altså et fald med 11 procent sammenlignet med sidste halvår, og det er »langt fra tilfredstillende,« skriver DSB i regnskabet.

»Rettidigheden har været påvirket af flere faktorer: Forstyrrelser fra infrastrukturen, især spor og signaler, ID-kontrol ved togene til Sverige og grænsekontrol i togene fra Tyskland. Banedanmarks store sporarbejder på Østfyn omkring Kristi himmelfartsdag og pinse har været udfordrende – det gælder i særdeleshed de ikke-planlagte forsinkelser som følge af sporarbejderne,« hedder det i regnskabet.

Konsekvensen har været, at DSB har måttet udbetale kompensation til tusindvis af passagerer på 20 mio kroner, hvilket er en »markant stigning,« siden sidste år.

Det har været tilfældet, når et tog har været mere end tre minutter end forsinket.

Forlænger køretid

Men med en ny køreplan, der trådte i kraft fra starten af august, har DSB forsøgt at imødekomme problemet ved at forlænge køretiden på en række ruter.

Irritationen over togenes forsinkelser fremgår også af DSBs omdømme, der ifølge regnskabet er faldet med tre procent ved Fjern- og Regionaltog, og fem procent ved S-tog.

»Første halvår har på mange måder været ganske udfordrende for DSB,« lyder det fra Peter Schütze, DSB-bestyrelsesformand i regnskabet.

»De igangsatte aktiviteter for at skabe større robusthed i driften af det aldrende materiel giver basis for en vis optimisme. Samtidig er arbejdet med at indkøbe nyt el-materiel kommet godt i gang.« siger han.

Øget konkurrence fra bl.a. busser

Den øgede konkurrence på strækningen over Storebælt blotlægges også i regnskabet. DSB er gået fire procent tilbage sammenlignet med året før. Stadig flere busser kører nu i pendulfart mellem Jylland og Sjælland, samtidig med at den private lifttjeneste, Gomore, også menes at have gjort indhug i DSBs passagerer.

»DSB står foran at skulle genvinde de tabte kunder i et marked præget af stadigt stigende konkurrence fra både privatbiler og langdistancebusser. Det kræver et øget fokus på konkurrencedygtighed - både på service og priser,« skriver DSB.

Løsningen på de mange problemer med IC-togene bliver en snarlig overgang til el-tog. Tidligere tirsdag meddelte DSB, at man har påbegyndt den længe ventede proces med at købe el-lokomotiver. De første 26 el-lokomotiver ventes at blive købt i løbet af efteråret og skal fra 2020 erstatte en del af dieseltogene i regionaltrafikken på Sjælland.