Nyt parti imod brugerbetaling på TV 2

Det nystiftede parti Borgerligt Centrum med Simon Emil Ammitzbøll i spidsen er stærkt imod brugerbetaling på TV 2.

Læs mere
Fold sammen
»Det er helt urimeligt at 300.000 danskere ikke skal betale, mens resten skal. Det er en offentlig vare, og det er helt urimeligt at skævride det på den måde Jeg tror og håber, at det bliver underkendt i EU-Kommissionen,« siger formanden og stifteren, der indtil for nylig var medieordfører for De Radikale.

»Hvis jeg stadig var medieordfører, var jeg aldrig gået med til den aftale,« siger han med henvisning til det brede politiske flertal, der fredag meddelte, at alle danskere, der ser andre betalingskanaler fra 2012 også skal betale for TV 2.

Han mener ikke, at det ændrer på billedet, at kommercielle stationer som MTG og SBS på papiret også forærer deres TV-pakker væk i Yousees grundpakker. Den nybagte partiformand mener i stedet, at staten bør privatisere TV 2.

»Det her understreger behovet for privatisering. Det er sundt, hvis det ikke kun er offentlige TV-stationer, der domiinerer markedet,« siger Simon Emil Ammitzbøll. Selvom det bebudede salg af TV 2 har trukket ud i årevis, tror han stadig, at TV 2 bliver sat til salg. »Man har jo hele tiden sagt, at man afventede retssagerne om TV 2, men man kan godt have på fornemmelsen, at regeringen måske ikke så interesseret i det, når det kommer til stykket,« siger han.