Nyt nedbrud hos IBM lagde dankort ned

IT-giganten IBM kæmper lige nu for at få kontrol med et natligt svigt i serverrum. Sidste år lagde koks hos IBM en lang række danske virksomheder ned.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der gik i nat igen koks i den hos IT-leverandøren IBM, da strømmen svigtede i et serverrum, hvorefter at nødstrømmem også svigtede. Det lagde i en kort periode dankortsystemet ned, men også flere store, danske virksomheder har været i farezonen for at blive berørt af nedbruddet hos IBM.

Det gælder blandt andet Danske Bank og A.P Møller Mærsk, der natten til mandag oplevede, at servere stod af efter at IBMs serverrum var gået ned. Nedbruddet skulle angiveligt være under kontrol allerede, men i et par timer i nat var Dankortsystemet lagt ned - og det kan fortsat være ustabilt her til morgen, skriver Computerworld.

Hverken Mærsk eller Danske Bank har dog haft vedvarende problemer af nedbruddet.

I Danmark er en del af IBMs kerneydelser at levere drift- og hostingservices til store dele af dansk erhvervsliv - og sidste år blev et regulært katastrofeår for IBM, der dels kom ud af året med et dårligt resultat, og dels måtte æde et par gevaldige ridser i lakken, da selskabets havde et omfattende og langvarigt nedbrud i et driftcenter, der gjorde livet surt for kunderne.

Det gik dengang både ud over Mærsk, Danske Bank og Arla, der oplevede at deres IT-systemer brød delvist sammen som følge af IBMs problemer.

Dengang lagde IBM først røgslør ud over sagen, hvorefter selskabet forklarede, at en router havde sendt trafikken den forkerte vej. Det fremgik dog ikke, hvad det præcist betød.

Ifølge Borsen.dk har IBM sat alle ressourcer ind på at inddæmme det nye nedbrud.