Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fra den 28. september kan det gratis læseprogram Blio hentes på nettet. Det er ingen ringere end den amerikanske it-profet Ray Kurzweil – som ComON interviewede i sidste uge – der står bag programmet.
Kurzweil viste programmet første gang sammen med Microsoft-chef Steve Ballmer under Consumer Electronics Show (CES) i starten af året.
Blio er udviklet af firmaet K-NFB, som er et joint-venture mellem det amerikanske blindeforbund og Kurzweil Technologies. Der findes selvfølgelig allerede mange programmer til e-bøger. Men Blio skulle indeholde en række nye funktioner, der ikke er set tidligere, herunder muligheden for at vise e-bogen med præcis det samme layout og den samme skrifttype som den trykte version. Blio gør det også muligt at integrere video og internet-indhold i e-bøgerne.
Desuden kan man markere bestemte tekststykker og tilføje kommentarer, både med tekst, billeder og video. Blio understøtter også det åbne format ePub. I første omgang kommer Blio kun til Windows, men senere følger versioner til Android og iOS, og K-NFB vil også forsøge at få programmet indbygget i forskellige hardware-læseenheder til e-bøger. Blio får også sin egen elektroniske boghandel, der skal drives af Baker & Taylor. Her kan brugerne vælge mellem flere millioner bøger.