Nu ser der for alvor ud til at være skred i planerne om et nyt elnet, det såkaldte smart grid, der skal binde Danmark sammen og optimere udnyttelsen af eksempelvis vindenergi.

Det sker når klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) fredag formiddag fremlægger sin nye strategi for det danske elnet. Især forbrugernes elpriser vil ministeren forsøge at gøre mere effektivt i fremtiden. I øjeblikket er udfordringen, at produktionen af vedvarende energi ikke altid møder behovet, og derfor vil regeringen »lade nettarifferne variere, så tariffen er højere, når strømmen er dyr, og nettet er belastet og lav, når strømmen er billig, og der er rigelig ledig kapacitet.«

Altså for eksempel gøre det billigere for forbrugeren at tænde for vaskemaskinen om natten, hvor el-efterspørgslen generelt er lavere, og dermed give forbrugeren en lavere regning.

Ny prismodel på vej

Udbygningen af det nye elnet kræver, at der bliver etableret en helt ny afregning mellem forbruger og el-leverandør, forudser regeringen. Det betyder, at forbrugerne »får mulighed for at blive timeafregnet frem for skabelonafregningen i dag, hvor forbrugerne generelt betaler den samme elpris uanset hvornår på døgnet, de forbruger el,« skriver Klima-, energi- og bygningsministeriet i den nye plan.

Derfor skal der installeres fjernaflæse timeelmålere, hvilket mange af storforbrugere af el allerede har i dag. De sidste forbrugere lovede regeringen gennem Vækstplan DK at udstyre med de nye elmålere.

Rettet mod storkunder
En klar strategi for oprettelsen af fremtidens elnet har været på vej i årevis, men på kort sigt er det ikke de private elforbrugere, der har den nye strategis fokus. Det bliver elnettets storkunder, skriver regeringen.

»På kortere sigt vil det formentlig primært være hos store energiforbrugere, der skal indsamles erfaringer med konkrete markedsløsninger,« afslører dokumenter forud for klima-, energi,- og bygningsministerens præsentation af den nye strategi.

Afgifter giver høj elregning

Smart grid eller ej, så afslører regeringens egen strategi også, at langt den største del af elregningen udgøres af afgifter, og ikke alene af den pris, som elproducenterne forlanger.

»Den rene elpris fra markedet udgør ca. en fjerdedel af elregningen, mens tariffer til netvirksomheder og Energinet.dk samt bidrag til vedvarende energi (PSO) samlet udgør en anden fjerdedel. Moms og afgifter udgør ca. halvdelen,« skriver regeringen.

Hvorvidt Martin Lidegaard også har konkrete planer for at reformere den del af elregningen, vides på nuværende tidspunkt ikke. Det seneste energiforlig fra december giver dog mulighed for »justeringen af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem,« skriver ministeriet. På sigt kan det »understøtte smart grid-udviklingen,« vurderer regeringen.