Nyt britisk millionopkøb på Strøget

Sygeplejerskernes pensionskasse har solgt strøgejendom med kaffebar for trecifret millionbeløb.

Sygeplejerskernes pensionskasse har solgt strøgejendom med kaffebar for trecifret millionbeløb.
Læs mere
Fold sammen

PKA, pensionskassen for sygeplejersker og andre sundhedsansatte, har for 137 millioner kroner solgt ejendommen Vimmelskaftet 46-48 på Strøget i København til en fond under britiske Standard Life.

Hovedlejeren i strøg- og hjørneejendommen er kaffekæden Baresso.

PKA solgte i november en anden strøgejendom, dengang på Kultorvet, fordi pensionskassen foretrækker nybyggeri. PKA har også stillet en milliardkredit til rådighed for Carlsbergbyen, der skal udvikles med milliardbyggeri de kommende år.

Læs om, hvordan PKA låner miliarder til at udbygge Carlsbergbyen

Den britiske køber blev repræsenteret af rådgiverhuset Capital Investment, hvor partner Jesper Damborg oplever stor interesse fra især udlandet for centralt beliggende detailejendomme. For kun to måneder siden medvirkede firmaet ved en handel til en kvart milliard kroner, da den britiske pensionsfond Prudential købte en anden butiksejendom på Vimmelskaftet.